Annonce:
Annonce:

Mystisk hacker: Har data på en milliard mennesker

Dataene er angiveligt stjålet fra det kinesiske politis database i Shanghai

Shanghai er med sine knap 25 millioner indbyggere den største by i Kina.
Shanghai er med sine knap 25 millioner indbyggere den største by i Kina.
Annonce:
Følg Teknologi

En anonym person, der kalder sig selv for 'ChinaDan', har angiveligt sat data på en milliard kinesiske statsborgere til salg på det kendte hackerforum Breach Forums.

Prisen for dataene er ti bitcoins, hvilket svarer til knap 1,5 millioner kroner.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt nyhedsbureauet Reuters, The Guardian, amerikanske Wall Street Journal og japanske Asahi Shimbun.

Adresse og straffeattest
'I 2022 blev Shanghai Nationalpolitis (SHGA) database lækket. Denne database indeholder mange TB (terabyte, red.) data og information på milliarder af kinesiske borgere,' indleder ChinaDan i sit opslag.

'Databasen indeholder information på en milliard herboende kinesiske statsborgere og flere milliarder optegnelser inklusiv: navn, adresse, fødselsdag, nationalt id-nummer, mobilnummer, straffeattest/sagsdetaljer'.

Den anonyme 'ChinaDan' har delt nogle eksempler på den lækkede data i forummet.

Annonce:

Her er der blandt andet telefonnumre, som The Guardian har forsøgt at ringe op. Flere af numrene er dog ikke længere i brug, så mediet har ikke været i stand til at verificere ægtheden.

Anderledes gik det for Wall Street Journal, som også har forsøgt at kontakte nogle af de navne, som fremgår af ChinaDans eksempler.

I 2016 blev meget personlige data på nogle af Kinas mest indflydelsesrige personer lækket. Heriblandt på Jack Ma, som er grundlægger af Alibaba. Foto: Ritzau Scanpix/Fabrice Coffrini
I 2016 blev meget personlige data på nogle af Kinas mest indflydelsesrige personer lækket. Heriblandt på Jack Ma, som er grundlægger af Alibaba. Foto: Ritzau Scanpix/Fabrice Coffrini

Stønner højlydt
Journalisten Karen Hao, som skriver for Wall Street Journal, opruller forløbet på sin Twitter-konto.

- Herfra er det umuligt at sige, hvor stort lækket er, men fem af de personer, som svarede (på telefonopkald, red.), bekræftede alle detaljer, som var knyttet til deres navn - informationer, som er svære at få fat i fra andre kilder end politiet, skriver Karen Hao på Twitter.

- Jeg var lamslået, da den første person løftede røret - jeg troede virkelig, det hele var bluf. Da den tredje svarede, rystede jeg - både fordi jeg skulle forklare, hvorfor jeg havde alle disse private detaljer, samt at det gik op for mig, hvor stor betydning det læk kan have for så mange, skriver hun.

Annonce:

En anden person stønnede højlydt, da journalisten forklarede, hvorfor hun havde ringet ham op.

- Vi løber alle nøgne rundt, svarede han.

En kinesisk talemåde, som henviser til manglen på privatliv.

Værste datalæk i historien
Kinesiske myndigheder har ifølge The Guardian ikke sagt et ord om det påståede læk.

Dog er hashtagget 'Shanghai data leak' blevet blokeret på det sociale netværk Sina Weibo. Sina Weibo, som minder lidt om amerikanske Twitter, er det mest populære sociale medie i Kina med omkring en kvart milliard daglige brugere.

Kendra Schaefer, som er analytiker hos det Beijing-baserede konsulentfirma Trivium China, skriver på Twitter, at det er 'svært at sortere sandheden fra rygtemøllen, men kan bekræfte at dataene eksisterer'.

Hvis dataene er ægte, vil det være skidt for mange ting, skriver hun.

'Mest åbenlyst vil det være det største og værste datalæk i historien.'

Annonce:

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst?

Giver data til efterretningstjenester: Seks danskere udleveret af Apple

Taber en halv million borgeres data på druktur

Verdens mest hypede telefon kommer til Danmark  

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: