Hvis du gennem tiden er blevet optaget med en af politiets smarte automatisk nummerpladescanner, så kan det være sket i konflikt med retten til privatliv og GDPR.
For selvom de automatiske nummerpladerscannere, som går under navnet ANPG, er blevet rost for at være smarte til at få fat i biltyve og afsløre forsikringssvindel, så tager de også billeder af førerens ansigt.
Og det kan være et brud på reglerne, skriver tech-mediet Radar på baggrund af et interview med to jurister, der har speciale i persondata.
’Grundproblemet med ANPG-bekendtgørelsen er, man ikke kan se eller læse sig frem til, at disse kameraer også tager billeder af føreren af bilen. Det kan man ikke læse ud af loven’, siger Tanja Kammersgaard Christensen, der har skrevet ph.d.-afhandling om de retlige rammer for politiets overvågning og er adjunkt ved Aalborg Universitet, til Radar.
Bagfra i Sverige og Norge
Ifølge Tanja Kammersgaard Christensen er loven ikke er konkret nok, og derfor er der på nuværende tidspunkt ikke hjemmel til at tage billedet af førerens ansigt.
Hun mener derfor, at det skal forklares specifikt i loven, ’hvorfor det er nødvendigt at tage et billede af føreren’.
I både Norge og Sverige har de angrebet problemet bagfra. Bogstavelig talt.
Her tager man nemlig billeder af bilens bagerste nummerplade, så man fuldstændig slipper for ansigter.
Rigspolitiet er endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen fra Radar om, hvorfor man ikke bruger samme metode som i de andre nordiske lande.
