OPDATERET: Artiklens informationer om, hvordan og hvor længe no-hits (uskyldige, red.) gemmes af politiet er præciseret
Det lyder umiddelbart ganske smart: hvis en politibil tilfældigt støder på en bilist, der er eftersøgt eller ikke har betalt sin vægtafgift, så får betjentene automatisk besked om det.
Men et tjek af den bekendtgørelse, som justitsminister Søren Pind (V) har underskrevet, afslører, at det er en særdeles bred masseovervågning, der i disse måneder sættes i gang på danske veje.
Afsløret af aktivist: Her er politiets hemmelige kameraer, som overvåger dig
For som Ekstra Bladet tidligere i dag har fortalt, indsamles data om alle passerende biler på flere faste steder, fx Amagermotorvejen.
Og millioner af nummerplader vil derfor hver måned ende i en kæmpe database, som politiet frit kan søge i og bruge, uden at de skal spørge en dommer om lov.
Masseovervågning på nettet bliver dyr: Du skal betale regningen
Herover er kortet med alle de steder, hvor politiet stationært overvåger danske bilister døgnet rundt - det opdateres automatisk, når der kommer nye scannere ind. (Kilde: Anpg.dk)
Massiv overvågning på nettet: Sådan beskytter du dig mod snageri
Uskyldige gemmes også
Selv i de mange tilfælde, hvor du ikke har gjort noget ulovligt, ender du i databasen. Og typisk vil der gå mellem typisk et døgn og op til en måned (30 dage, red.), før data om uskyldige bliver slettet.
Politiet kan nemlig i særlige tilfælde beslutte, at de har behov for at overvåge fx et særligt område og så gemme selv de såkaldte no-hits i op til en måned.
Som hovedregel er de fast monterede kameraer alle 'målrettet indsats' - derfor gemmes alle data herfra i 30 dage.
Ifølge bekendtgørelsen er det helt op til Rigspolitichefen at beslutte, om der er særlige grunde til, at politiet skal gemme data om uskyldige endnu længere.
I bekendtgørelsen omtales denne mulighed som 'ekstraordinære situationer'.
Slut med privatliv på nettet: Sådan vil staten overvåge dig
Data om dig kan også deles med andre myndighed, fx danske efterretningstjenester og skattevæsenet. Selv myndigheder i andre lande kan politiet - uden en dommer skal vurdere det - dele data fra registeret med.
Og der kan gå meget lang tid, før data forsvinder fra databasen. Hvis du fx er mistænkt for at være involveret i kriminalitet, men hverken sigtet eller tiltalt for det, kan politiet gemme data i mindst et år.
Retsordfører om masseovervågning: Det virker som hul i hovedet
Du må ikke se data
I flere tilfælde handler indsamlingen af nummerpladedata om 'diskret overvågning', hvor personer - som både danske og internationale myndigheder er interesseret i - automatisk bliver registreret og gemt, når de kører i deres biler i Danmark.
Normalt er det dog muligt for borgerne at få besked om, hvad der er gemt af data om dem.
Men her har Søren Pind indført en særregel, der gør, at du ikke - selv som helt uskyldig - kan få indsigt i, hvilke data der er gemt om dig, eller hvem politiet har delt data om dig med.
Politiets nummerplade-scanner på trapperne: Sådan knalder de dig