Lidt over to måneder er der gået, siden de første pakker med Apple Watches kom ind af døren hos de heldige udenlandske Apple-fans, som havde forudbestilt det længe ventede ur.
Og selv om uret endnu ikke er landet i Danmark, så svirrer rygterne om den næste generation af uret allerede nu.
Ny selfie-trend: 'Polfies' hitter i Asien
Hjemmesiden 9To5Mac, der normaltvis har kilderne hos Apple i orden, mener at vide, at Apple Watch 2 kommer med et front kamera og en Wi-Fi-chip, der skal gøre uret mindre afhængig af at være forbundet med en iPhone.
Det vil således formentlig være muligt at 'Skype' eller 'Facetime' direkte på Apple Watch 2.
Uafhængighed
Netop den nuværende models afhængighed af iPhone har været mål for meget kritik, fordi mange af de ellers flotte funktioner simpelthen ikke dur, uden at du som minimum også ejer en iPhone 5.
Det næste ur vil ifølge rygterne – ligesom den nuværende model – være tilgængelig i en række forskellige udgaver, blandt andet en luksuriøs model, som efter sigende skulle være en blanding af den nuværende almindelige stål-udgave og den dyre 18-karat guld-udgave.
Overvågningskamera sender livebilleder til din mobil
Batteriet i 1'eren har også fået hug for at løbe for hurtigt tør for strøm, men den nye model vil angiveligt ikke få et betydelig løft i forhold til levetiden på batteriet, fortæller kilder hos 9To5Mac.
9To5Mac mener desuden at vide, at Apple Watch 2 kommer engang i 2016, så det er måske værd at overveje, om du skal vente med at købe 1'eren.