Annonce:
Annonce:

Store problemer: Salg af OnePlus stoppet i Tyskland

OnePlus har standset salget af smartphones i Tyskland efter et sagsanlæg

OnePlus har strippet deres tyske hjemmeside for mobiltelefoner. Forsøger man at købe en smartphone alligevel, bliver man mødt med en en '404 error'. Foto: Jonas Olufson
OnePlus har strippet deres tyske hjemmeside for mobiltelefoner. Forsøger man at købe en smartphone alligevel, bliver man mødt med en en '404 error'. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Teknologi

Uh-oh! Der er intet her.

Sådan lyder beskeden lige nu, hvis man forsøger at købe en smartphone fra OnePlus' tyske hjemmeside.

Den kinesiske mobilproducent Oppo og datterselskabet OnePlus, der også sælger smartphones i Danmark, er blevet pålagt at standse salget af smartphones og smartwatches øjeblikkeligt.

Det sker, efter at mobilgiganten har tabt en sag om patentrettigheder ved distriktsretten i Düsseldorf, skriver flere medier heriblandt Meremobil.dk.

Mobilsektionen på OnePlus' tyske webshop. Foto: Screendump
Mobilsektionen på OnePlus' tyske webshop. Foto: Screendump

Urimeligt højt gebyr
Det er den finske teknologivirksomhed Nokia, der er blandt verdens største producenter af mobilt telekommunikationsudstyr, som står bag sagsanlægget.

Oppo og OnePlus benytter sig af en patenteret teknologi fra Nokia til 4G- og 5G-signaler. En teknologi, som de kinesiske mobilproducenter betaler en licens for at bruge.

Annonce:

Licensen udløb for nyligt, og herefter har repræsentanter for Nokia og Oppo forhandlet om en fornyelse, men på grund af uenigheder om prisen nåede de to virksomheder aldrig frem til en aftale.

Uden licensen må Oppo og OnePlus altså ikke sælge nye smartphones i Tyskland.

- Dagen efter, at 4G-aftalen mellem Oppo og Nokia udløb, gik Nokia straks i retten. De havde tidligere krævet et urimeligt højt kontraktfornyelsesgebyr, sagde en talsperson fra Oppo til Juve Patent - et medie med særligt fokus på europæiske patenter - efter dommen.

Ingen medier beretter om, hvor meget Nokia kræver af Oppo.

Fortsætter i Danmark
Talspersoner fra både Oppo og OnePlus siger ligeledes til mediet The Verge, at det er endt sådan på grund af 'Nokias urimeligt høje gebyr', men at det tyske marked for nuværende kunder fortsat vil være i drift, og at kunderne fortsat vil have adgang til tjenester og regelmæssige softwareopdateringer.

Annonce:

OnePlus oplyser til Ekstra Bladet, at det samme gør sig gældende i Danmark, hvor den verserende sag i Tyskland ikke har nogen effekt.

'Påbuddet er kun begrænset til salg og markedsføring af visse produkter i Tyskland, og intet andet europæisk marked er berørt', lyder det i en skriftlig udtalelse fra OnePlus i Danmark.

Ifølge det tyske businessmedie Wirtschaftswoche vil Nokia også lægge sag an mod Oppo i Frankrig, Spanien, Tyskland, Storbritannien, Holland, Finland og Sverige.

Oppo sidder ifølge det amerikanske researchfirma Counterpoint på omkring fem procent af det europæiske mobilmarked.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst?

Spar 1000 kroner: Her er de billigste mobil-abonnementer

Prisen er det bedste  

Verdens mest hypede mobil vækker latter

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: