Annonce:
Annonce:

'Syndflod' af nye gadgets

Fire iPhones, tre Apple Watch, flere Mac's og iPads er ifølge Bloomberg på den lange liste over nye produkter, som bliver præsenteret til efteråret

Et 48 megapixel kamera og always on-display er angiveligt blandt de helt store nyheder for iPhone, men intet er endnu officielt. Arkivfoto: Johannes EISELE/AFP
Et 48 megapixel kamera og always on-display er angiveligt blandt de helt store nyheder for iPhone, men intet er endnu officielt. Arkivfoto: Johannes EISELE/AFP
Annonce:
Følg Teknologi

Den californiske techgigant Apple er på vej ind i en af sine mest ambitiøse produktlanceringer i firmaets historie.

'Syndfloden' kommer mellem efteråret 2022 og første halvdel af 2023, skriver velinformerede Mark Gurman, som er kendt for lække Apples hemmeligheder, i det amerikanske medie Bloomberg.

Apples hovedkvarter i Cupertino i Californien. Firmaet har angiveligt store planer for 2022 og 2023. Foto: Dai Sugano/Bay Area News Group/MCT
Apples hovedkvarter i Cupertino i Californien. Firmaet har angiveligt store planer for 2022 og 2023. Foto: Dai Sugano/Bay Area News Group/MCT
 

'De nye produkter vil omfatte fire iPhone 14-modeller, tre Apple Watch-varianter, flere Mac'er med M2- og M3-chips, virksomhedens første mixed-reality-headset, low-end og high-end iPads, opdaterede AirPods Pro-øretelefoner, en frisk HomePod og en opgraderet Apple TV', skriver han.

Ifølge Gurman kommer den helt store iPhone 14 Pro med et 48 megapixel kamera og always on-display.

Om det er tilfældet finder vi formentligt først ud af til efteråret, hvor Apple typisk afholder et eller flere events dedikeret til præsentation af nye produkter.

Annonce:

Markant opgradering
Et always on-display giver mening set i lyset af de nye opdateringer til iPhones software, som blev præsenteret til Apples udviklerkonference i begyndelsen af juni. Du kan læse mere om alle nyhederne her.

Her var en af de helt store nyheder en markant opgradering af låseskærmene på iPhones, som længe har været primitiv sammenlignet med konkurrenter som Android.

Apples nye låseskærm, som bliver introduceret med iOS 16, som bliver frigivet til efteråret. Foto: Apple Inc.
Apples nye låseskærm, som bliver introduceret med iOS 16, som bliver frigivet til efteråret. Foto: Apple Inc.

Med iOS 16 bliver det muligt at tilføje widgets såsom vejr, kalender, batteristatus, alarmer, aktivitetscirkler og meget andet til låseskærmen, som man kender det fra urskiverne på Apple Watch.

Med always on-funktionen slukker skærmen aldrig helt. Dermed vil de mange widgets altid være synlige.

Foto: Apple Inc.
Foto: Apple Inc.

'Ligesom Apple Watch vil iPhone 14 Pro være i stand til at vise widgets, der viser vejr, kalendere, aktier, aktiviteter og andre data, mens skærmen forbliver på en lav lysstyrke og billedhastighed. Og der vil være en indstilling - også som Apple Watch - der forhindrer følsomme data i at blive vist på låseskærmen, så alle kan se det', skriver Gurman.

Annonce:

Tim Cook: Følg med
Han nævner også et mixed-reality-headset, der tidligere er beskrevet som techgigantens største sats siden Apple Watch.

Headsettet har været på tegnebrættet siden 2015, og det har længe været en af de dårligst bevarede hemmeligheder i techverdenen.

Apple er stødt på mange forhindringer undervejs, men der er mere, som tyder på, at Apple er tæt på en lancering.

Mixed reality betyder, at man blander den fysiske verden med virtuelle elementer gennem et headset. Det er en blanding af det, man kalder augmented reality, og virtual reality. Augmented reality tilføjer elementer til den virkelige verden, mens virtual reality er en fuld virtuel verden. Arkivfoto: Shutterstock
Mixed reality betyder, at man blander den fysiske verden med virtuelle elementer gennem et headset. Det er en blanding af det, man kalder augmented reality, og virtual reality. Augmented reality tilføjer elementer til den virkelige verden, mens virtual reality er en fuld virtuel verden. Arkivfoto: Shutterstock

I et interview med det kinesiske medie China Daily talte Apples topchef Tim Cook i sidste uge om mulighederne med augmented reality.

Her udpenslede han endnu engang sin begejstring for AR-teknologien, men afsluttede interviewet med en bemærkning, der har skabt overskrifter.

- Jeg tror stadig vi er i begyndelsen af, hvordan denne teknologi vil udvikle sig (augmented reality, red.). Jeg kunne ikke være mere begejstret for de muligheder jeg ser i den verden, og følg med, og så kommer du til at se, hvad vi har at tilbyde, sagde Tim Cook afslutningsvis i interviewet.

Annonce:

Det mest komplicerede nogensinde
Få dage efter interviewet skrev den taiwanesiske forsyningskædeanalytiker Ming-Chi Kuo, der på kort tid har fået stor opmærksomhed blandt techmedier for sine præcise forudsigelser, at Apple formentligt vil præsentere headsettet i januar 2023.

Til beskrivelsen hører også, at der er tale om det 'mest komplicerede produkt Apple nogensinde har designet'.

Facebook sidder for nuværende hårdt på det globale marked for virtual reality headsets.

Ifølge de nyeste tal fra analysevirksomheden Counterpoint Research, der har et særligt fokus på teknologi, stod Meta, tidligere kendt som Facebook Inc., for 80 procent af salget af både AR og VR-headsets i fjerde kvartal af 2021.

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner Pricerunner, som vi modtager en mindre betaling pr. klik for.

Redaktionen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst?

Hackere 'stjæler' Tesla på 10 sekunder

 Den er festens midtpunkt

Millionsucces får tæsk: Hader én ting

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: