Annonce:
Annonce:

Teslas stribe af rekordleverancer blev bremset i andet kvartal

Midlertidig nedlukning af fabrik i Shanghai samt bøvl i forsyningskæderne kan aflæses af Teslas salgstal

Annonce:
Følg Teknologi

Elbilfabrikanten Tesla melder for første gang i over to år om et fald i antallet af leveringer af biler i et kvartal sammenlignet med det foregående kvartal.

I de tre måneder frem til udgangen af juni leverede Tesla knap 255.000 biler til kunder. Det er en nedgang fra 310.000 biler i første kvartal. Det oplyser selskabet lørdag ifølge Wall Street Journal.

De færre leveringer skyldes et langvarigt produktionsstop på Teslas største fabrik, der ligger i Shanghai i Kina, flaskehalse i forsyningskæderne og forsinkelser i forbindelse med åbningen af to nye fabrikker.

Leverancerne i det seneste kvartal var dog 27 procent højere end i andet kvartal 2021, da Tesla overdrog 201.304 biler.

Mange analytikere har de seneste uger sænket deres skøn for leverancerne efter den midlertidige nedlukning af fabrikken i Shanghai som følge af lokale covid-19-restriktioner.

Tesla er også stødt på problemer med at få to nye fabrikker i Tyskland og Texas op at køre. Selskabets topchef, Elon Musk, har betegnet fabrikkerne som 'gigantiske forbrændingsanlæg af penge' på grund af udfordringerne.

Analytikere tvivler i stigende grad på en udmelding i april fra Musk, om at selskabet i 2022 vil producere over 1,5 millioner biler. Det er cirka 60 procent mere end i 2021. Analytikerne forventer nu, at Tesla vil få svært ved at nå op på 1,4 millioner biler, skriver Wall Street Journal.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: