Sagaen om den største handel nogensinde i spilbranchen fortsætter.
For mens tech-giganten Microsoft stadig slikker sig om munden over udsigten til at købe spilselskabet Activision Blizzard, der blandt andet står bag ’Call of Duty’ og ’World of Warcraft’ for svimlende 483 milliarder kroner, gør flere alt, hvad de kan, for at stoppe handlen.
Og det indbefatter nu også ti gamere, der er gået sammen for at stoppe monsteraftalen, inden det er for sent.
De mener nemlig, at Microsofts overtagelse af spilselskabet vil skabe ’monopol i spilindustrien.'
Det fremgår af deres sagsanlæg, som netop er blevet offentligt.
Artiklen fortsætter under billedet...
Mulighed for at skade konkurrenterne
Sagsanlægget er dog ikke det første i forbindelse med overtagelsen.
For to uger siden blandede den amerikanske The Federal Trade Commission sig for eksempel i sagen ved at forsøge at blokere handlen.
The Federal Trade Commission har blandt andet til opgave at beskytte de amerikanske forbrugere, hvilket altså også handler om at undgå monopolisering.
De mener, at Activision Blizzard, der betragtes som værende blandt de førende spiludviklere i verden, samtidig er blandt de eneste, som laver spil af høj kvalitet til flere enheder.
Overtagelsens af Activision Blizzard vil derfor give Microsoft både ’midler og motiver til at skade konkurrenter’ for eksempel ved at manipulere priser eller gøre spillene dårligere på konkurrenternes konsoller.
De mener også, at Microsoft kunne have en interesse i ’helt at tilbageholde indhold fra konkurrenter,’ hvilket i sidste ende vil skade forbrugerne.
Hos Microsoft er man ikke så overraskende af en anden opfattelse.
I et opslag på Twitter, skrev Microsoft-næstformand Brad Smith, at han er overbevist om, at overtagelsen vil betyde flere muligheder for både spillere og spiludviklere.
Opslaget kan ses nedenfor.