Advarsel: Du risikerer en bøde med Rejsekort - selv om du er tjekket ind

Folk er vrede: Tjekker ind med Rejsekort – får alligevel bøder

Følg Forbrug

Ved du noget, eller har du tip? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

Det udskældte billetsystem Rejsekort har fået endnu flere uvenner.

I en lang række tilfælde er passagerer i den kollektive trafik nemlig blevet pålagt afgifter på 750 kroner, selv om de faktisk har tjekket ind - og dermed betalt for turen med Rejsekort.

Det viser sager fra Ankenævnet fra Bus, Tog og Metro, som rasende passagerer klager til, efter deres klager over bøder er blevet afvist af trafikselskaberne.

Familie dømt for fusk med rejsekortet

Sagen er, at Rejsekort-brugerne efterhånden har lært, at når man rejser med en ven, veninde eller slægtning, kan man sagtens tjekke vedkommende ind med sit kort.

Udlåner personlige rejsekort
Men problemet opstår ved at folk også i stor stil låner deres personlige Rejsekort ud til venner og slægtninge. Hvilket til manges overraskelse er strengt forbudt.

En kvinde forklarer til ankenævnet:

’Min søn, som var netop kommet hjem fra to år i udlandet, havde brug for at køre med metro. Jeg lånte ham derfor mit rejsekort i den tro, at da der ikke er billede på kortet, kunne det anvendes af andre end mig. Han havde tjekket ind på kortet inden turen, og der var derfor betalt for turen. Vi har begge været i god tro. Han fik en bøde på trods af dette. Det kunne være klaret med en forklaring, så vi fik rettet misforståelsen. Vi har ikke prøvet at snyde, da han havde gyldig rejsehjemmel.’

Ville ikke snyde
En far skriver til ankenævnet:

’Som tidligere chef for en statslig klageinstans, undrer jeg mig over, at tvivlen ikke kommer os til gode, når det er helt tydeligt, at der har været tale om en misforståelse i forhold til kortets anvendelse. Hvis min søn havde haft til hensigt at rejse uden rejsehjemmel, havde han nok ikke bedt om lov til at låne mit kort og slet ikke tjekket ind, før han påbegyndte sin rejse... Selvfølgelig er det beklageligt at vi har brugt et kort forkert, men at en tydeligvis misforståelse skal koste 750 kroner finder jeg helt urimeligt.’

Fastholder bøder
Men både trafikselskaberne og ankenævnet er iskolde.

De fastholder, at folk – ud over at betale for rejsen – også skal betale bøderne på 750 kroner - også selv om de var i god tro.

Det sker med henvisning til nogle regler, der siger, at et 'Rejsekort Personligt' vitterlig skal være personligt og kun kan anvendes som rejsehjemmel for andre end kortets ejer, hvis ejeren selv er tjekket ind på kortet.

De argumenterer med, at et personligt Rejsekort giver indehaveren mængderabat på sine rejser – og at det dermed er snyd, når andre optjener rabatter til korthaveren.

Ønsker man at låne sit rejsekort ud, kan man mod ekstra betalt erhverve et ’Anonymt Rejsekort’, som også har den for fordel, at andre ikke kan få indsigt i dine personlige oplysninger – og i, hvor du rejser.

Tre typer Rejsekort

Som voksen kan du frit vælge mellem alle tre typer af Rejsekort:

Rejsekort personligt (Med eller uden billede)

  • Kan kun bruges af indehaveren
  • Giver mulighed for den største mængderabat

Rejsekort flex (Uden billede)

  • Kan lånes ud til andre
  • Giver ikke mulighed for den største mængderabat

Rejsekort anonymt (Uden billede)

  • Kan lånes ud til andre
  • Giver ikke mulighed for den største mængderabat

Læs mere om de tre typer Rejsekort her.

Personlige data fra rejsekort har ligget frit fremme

Skal du have penge tilbage? 23.000 har givet for meget for billetten

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.