Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata.
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder
annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil
fortsætte?
(En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere
her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal
overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at
annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar
nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge
annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en
uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel
indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der
foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Taffel-Estrella afsløret i at snyde danskerne til at tro, at chips skulle være særligt sunde
Taffel-Estrella påstår, at lineschips indeholder 40 procent mindre fedt. Men sammenligner man med det mest sammenlignelige produkt, er 'fedtbesparelsen' 0,00 procent.
Annonce:
Blandt vegetarer, laktose-intolerante, veganere, svenskere, gluten-allergikere, fleksitarer og i det såkaldte spelt-segment er det blevet et stort hit at spise linser i stedet for kartofler.
Derfor har chips-firmaet Taffel-Estrella i Danmark introduceret nogle såkaldte 'Linsechips', som længe har været uhyre populære i Sverige.
I stedet for kartoffel er linsechipsene baseret på ... ja, linsemel. Foruden rismel og majsmel.
Fed løgn Problemet er, at de bliver markedsført med et stort beskidt fupnummer.
Taffel-Estrella har fået Fødevarekontrollen på nakken for at påstå, at linsechipsene indeholder 40 procent mindre fedt.
For at nå frem til den enorme fedtreduktion har chipsproducenten belejligt sammenlignet fedtindholdet i linsechips med fedtindholdet i de ekstremt fede skiveskårne kartoffelchips.
Annonce:
Sådanne traditionelle kartoffelchips indeholder cirka 33 gram fedt pr. 100 gram, fordi de er dybstegt i olie.
I stedet burde Taffel-Estrella havde sammenlignet med eksempelvis 'Snack Chips' fra konkurrenten KiMs.
Fedtreduktion: nul procent Snack Chips er nemlig produceret på samme måde som linsechip - ved at moste tørrede grønsager blandes med med olie og krydderier, inden de varmebehandles.
Begge disse produkter indeholder 17 gram fedt pr. 100 gram, og i den sammenligning ville Taffel selvfølgelig ikke have kunnet prale med, at linsechipsene er magre.
- Vi har indskærpet, at det er vildledende at sammenligne en denne vare (linsechips, red.), med den værste vare (kartoffelchips, red.) i en helt anden produktkategori, siger Martin Birch Hansen, sektionsleder i Fødevarestyrelsen.
- For når de gør det, får de meget nemt produktet til at se ret fedtfattig ud - uden at det faktisk er tilfældet, siger han.
Svenskerne æder løgnen råt
Linsechipsene til højre er det samme, som markedsføres i Danmark. Blot i anden emballage.
Det er ikke kun danske forbrugere, der skal fuppes.
Annonce:
Hinsidan er chipsene blevet en stor succes, praler Taffel-Estrella i Danmark, i en pressemeddelelse:
'Skulle man tvivle på, om det er en god idé, skal man blot kigge over Sundet til vores svenske naboer. Her river de 70.000 poser ned fra hylderne om ugen, hvilket har givet Linsechips med sour cream & onion pladsen som det fjerdebedst sælgende snackprodukt i Sverige.'
Det tror fanden. I Sverige markedsføres samme produkt iklædt en lidt anderledes emballage, med spørgsmålet:
'Är det sant? 30 %-40 % mindre fett.'
'Ja det är sant!' svarer Estrella, hvilket for så vidt det angår linsechips er fup. Alligevel guffer svenskerne løs. Og overbeviste svenske sundhedsbloggere anpriser dem, som om de var decideret sunde.
Taffel-chef: Vi ændrer emballagen
Ekstra Bladet har spurgt Taffel-Estrella marketing manager Ronni Köhl-Holk, om linsechipsene minder mest om traditionelle kartoffelchips af kartoffelskiver eller kartoffelsnacks lavet af moste tørrede kartofler.
Men det svarer han ikke på.
Annonce:
- Intet at sammenligne med I stedet påstår han i en mail, at 'Da vi lancerede Taffel Linsechips' fandtes der ikke et direkte sammenligneligt produkt på markedet'.
Det skriver han, til trods for at KiMs Snack Chips blev lanceret i det herrens år 1987. Lige siden er der været et utal af lignende produkter på markedet.
Ekstra Bladet har også spurgt ham:
- Hvorfor har I sammenlignet med kartoffelchips, når det er velkendt, at kartoffelchips indeholder langt mere fedt end de mere sammenlignelige produkter lavet af moste grøntsager - eksempelvis KiMs Snack Chips - som også indeholder 17 procent fedt?
'Vi har sammenlignet med kartoffelchips, da det er klart det største segment i snackskategorien, og når vi spørger forbrugerne, hvad snacks generelt er, så definerer de det som kartoffelchips. Vi har fået indskærpet af Fødevarestyrelsen, at denne fortolkning af reglerne er for snæver. Det tager vi naturligvis til efterretning og justerer vores emballager hurtigst muligt efter aftale med dem.'