Se klippet i artiklen ovenfor.
----
De fleste McDonalds-kunder kender nok til det fænomen, at fast food-kædens produkter langt fra viser sig at være lige så appetitlige og indbydende i virkeligheden, som de bliver præsenteret i burger-kædens mange og hyppige reklamer.
Læs også: Talsmand: McBedemand må have røde ører
De færreste mennesker ved dog, præcis hvordan McDonalds bærer sig ad med at få deres pommmes frites, burgere og McNuggets til at ligne fyrstelige måltider på tv.
Men det råder den canadiske gren af fast food-giganten nu bod på med en spritny 'bag om kameraet'-film.
Således tager marketingdirektør Hope Bagozzi seerne med til en photoshoot, hvor McDonalds skal have taget billeder af en Quarterpounder. Med sig har hun en nyindkøbt version af burgeren fra en lokal McDonalds, og den får man så herefter lov til at sammenligne med det eksemplar, som en madfotograf møjsommeligt bruger timer på at tilberede, anrette og billedmanipulere, så den tager sig så godt ud som overhovedet muligt.
Læs mere:
Bedemand blev sulten: Tog kisten med på McDonaldsHope Bagozzi understreger flere gange i løbet det korte klip, at alle ingredienserne er de samme i de to forskellige burger. Der bliver således anvendt det samme oksekød, brød, ketchup etc.
Velbekomme!