Adopter en burhøne

Se de udtjente burhøns utrolige forvandling fra afpillede skeletter til flotte, sunde havehøns - eller fyld selv haven op med 'genbrugshøns'

Sidste sommer kom et hold afpillede burhøns til haven i Næsby på Fyn. I dag går de samme høner rundt og hygger sig - men de er ikke til at kende. (Privatfoto)
Sidste sommer kom et hold afpillede burhøns til haven i Næsby på Fyn. I dag går de samme høner rundt og hygger sig - men de er ikke til at kende. (Privatfoto)

For at gøre en forskel for bare nogle af de millioner af høner, der lever deres korte liv som burhøns i Danmark, har et ungt par fra Næsby på Fyn startet et utraditionelt projekt. De har oprettet en side på Facebook, hvor de opfordrer husejere eller andre hønseinteressede til at adoptere en eller flere burhøner.

Burhøns bliver gerne kasseret, når de er 13 måneder, fordi de nedsætter produktionen af æg, og langt de fleste bliver aflivet og brugt som minkfoder eller solgt som suppehøner. Men høns kan blive meget ældre, og får de plads og lov til at udfolde sig, liver de gevaldigt op. Det er Lina Lind Christensens 13 eks-burhøner levende bevis på.

Lær mere om burhønsenes forhold i boksen til højre i artiklen

- Da hønsene kom hertil for et års tid siden, så de skrækkelige ud. Flere af dem havde store nøgne områder på kroppen, fordi stressede høns ofte plukker sig selv og hinanden i ren frustration. Deres ansigtshud var unaturligt bleg, og deres kamme var hævet så meget, at de ikke kunne se ud af det ene øje. Deres negle var alt for lange, fordi de ikke var blevet slidt naturligt ned, og de fleste af hønerne havde fået klippet en del af næbbet af, fortæller Lina Lind Christensen, der studerer filosofi på Syddansk Universitet og har dyreetik som speciale.

Buræg er stadig danskernes foretrukne

Kælehøne på skødet
Hun vidste, hvad hun gik ind til, da hun frikøbte de 13 høner, og hun gav dem den tid, de skulle bruge til at blive til høns igen.

- De første par dage var hønsene forståeligt nok nervøse og forvirrede. De havde aldrig før oplevet naturligt dagslys eller indåndet frisk luft, og pludselig stod de i en hønsegård i en parcelhushave. Det var en stor omvæltning for dem. Men der gik ikke længe, før de begyndte at udvise naturlig adfærd. Deres instinkter havde været undertrykt i så lang tid, men pludselig kunne de gøre det, som nu engang er naturligt for høns at gøre: Strække deres vinger, skrabe i jorden, sandbade, tage sig en lur i solen og finde en rede, hvor de kan lægge deres æg, fortæller hun om hønsenes forvandling fra landbrugsmaskiner til kælehøns. Og i dag - et lille år efter hønsene kom ud af deres bure - ser de anderledes ud og opfører sig som kæledyr.

Dyrene kan regne den ud

- Hønsene er i dag næsten ikke til at kende. De har fået nye, flotte fjer, og deres kamme er ikke længe blege og hævede. De ser sunde og raske ud. Men det er ikke bare deres udseende, der har ændret sig. De opfører sig, som om de har været havehøns i hele deres liv. De skraber i jorden, de sandbader, de ligger sammen i solskinnet, finder reder at lægge æg i og løber rundt sammen. Når vi går ud i haven, kommer de løbende hen til os, og en af hønerne følger os overalt og elsker at sidde på mit ben, når jeg sidder på bænken i haven. De er nogle enormt dejlige dyr, og det er ikke længere til at se, at de for et år siden levede på så lidt plads, at de ikke engang kunne strække deres vinger ud, siger den 25-årige dyreven, der godt ved, at det ikke er muligt at finde gode hjem i villahaver til alle Danmarks burhøns. Hendes mål er at redde dem, der kan reddes, og at sætte fokus på forholdene for de burhøner, der ikke får lov at opleve friheden.

Ambassadører for artsfæller
- Burhønerne, der adopteres, kommer ikke blot til at få et godt liv uden for burene. De kan også fungere som en slags ambassadører for deres artsfæller, der stadig er i burene. De kan være med til at gøre diskussioner om ægproduktion og dyrevelfærd mere håndgribelige. Det kan være svært at forholde sig til, at der lever over en mio. burhøner alene her i Danmark, og for de fleste mennesker er burhøner nogle nærmest abstrakte størrelser, man aldrig ser i virkeligheden, siger Lina Lind Christensen, der har interesseret sig specielt for fugle, siden hun som lille havde undulater.

Finanskrisen rammer dyrene

Interessen for at hjælpe et pensioneret buhøne er allerede stor, og flere hundrede høns har udsigt til et luksusliv i en rolig have, når de har udtjent deres værnepligt i en mørk stald. Faktisk er der så mange, der gerne vil adoptere, at det er ved at blive en udfordring at få transporteret alle hønerne til deres nye hjem.

- Vi har faktisk fået så mange henvendelser fra folk, der vil adoptere burhøns, at det måske kommer til at knibe med pladsen – også selvom vi lejer en stor varevogn til at transportere hønsene i. Så hvis nogen derude godt kunne tænke sig at hjælpe os med at hjælpe høner, og de har en stor bil eller varevogn, må de meget gerne kontakte mig. Derudover skal vi have fat i flere transportkasser til hønerne, så hvis nogen her i Odense-området har nogle transportkasser, de vil låne eller forære os, vil vi være meget taknemmelige, lyder bønnen fra den unge dyreven. Og opfordringen er hermed givet videre.

Kan du hjælpe med transport, kasser eller med at give et godt hjem til et par udtjente burhøner, kan du kontakte LIna Lind Christensen via facebooksiden Næsby Hønseri.Her kan du også se flere billeder og følge med i Kia, Tori, Lily og de andre eksbuhøners frie liv på Fyn.