Mens

Stress viser sig hos katte på vidt forskellige måder. Den kan vises via den såkalte urenlighed, fordi stress i tilfældet af angst og frygt gør musklerne slappe, når katten stivner. Der har kortisol ingen indflydelse.

Katten kan forsøge at trække sig tilbage for at søge ro og hvil især fra lyd og lys. Den bliver rastløs, når dette bliver den nægtet. Den kan også blive agressiv i visse situationer. Katten lærer ved at associere (Pavlovs lov), og har den fået succes i form af en ønsket reaktion i en bestemt situation, vil den gentage den adfærd igen og igen, når den er i den situation.

Det er heldigvis muligt at gøre noget ved. Forskerne har fundet ud af, at hjernens celler kan genopbygges ved ro. På den anden side kan katten også blive stresset af ikke at få god, fysisk aktivitet, fordi kroppen så ikke danner endorfiner, som skaber det gode humør.

Stress betegnes som noget, som er for meget for kroppen og sindet. Kroppen producerer kortisol, som kortvarigt har positive effekter på kroppen. Ved akut fare sendes blod til muskler og trækkes væk fra for eksempel fordøjelsen og hjernen. Den får kroppen til at reagere instinktivt, og kortisol er derfor kæmp-og-flygt-hormonet.

Er du i en permanent stresstilstand, er din krop i konstant beredskab. Det har mange negative effekter på kroppen, hvis den igennem længere tid ødelægges af kortisol. Den ødelægger hjerneceller, fordi søvnens kvalitet påvirkes. Kuren mod det er ro og atter ro. Når det er dyr, der er nedbrudt af stress, kræves ifølge den anerkendte hundespecialist Turid Rugaas 9 til 10 måneders total ro for dyret at komme på fode igen.

Søvn og mad er livsvigtigt
Katten er et meget sensitivt dyr, og som rovdyr er den afhængig af mange små måltider om dagen. Desuden er det ligefrem farligt for kattens helbred at sulte, og den er derfor afhængig af høj livskvalitet med masser af føde. Det er også grunden til, at de fleste katte lever dårligt som vildkatte eller herreløse katte. De skal have mad jævnligt, ellers bliver de svage og syge.

Katten har brug for et miljø med ro for at kunne hvile sig optimalt. Derfor er det nødvendigt for katten og især for indekatten, at den har mulighed for at trække sig tilbage i sin hule, hvor der er fred og ro. Katten skal ikke forstyrres, når den sover - helst skal man lade den helt være, for dens fine hørelse får den til at vågne op selv ved lave lyde. At røre ved katten, mens den sover, kan også stresse eller forskrække katten.

Katten har brug for mellem 12 og 16 timers søvn per dag, i gennemsnit sover katten 15 til 18 timer i døgnet. Den er vågen omkring 8 til 12 timer, blandt andet en del af natten for at jage, da dens byttedyr er aktive på det tidspunkt. Det er vigtigt, at katten sover et sted, hvor det er varmt, ellers vil den ikke gå ned i REM-søvn. Og dårlig søvnskvalitet betyder dårlig læring og nedsat immunforsvar.

Kattens søvnmønster gør, at det ofte er det dyr, der bruges i forsøg om søvn. Kattens REM-søvn (den dybe, sunde søvn) varer gerne fra 180 til 200 minutter. Til sammenligning varer den cirka 100 minutter hos mennesker. Under REM-søvn er den elektriske aktivitet i hjernen, øjnene og muskler stor: Adskillige bevægelser forekommer såsom rystelse af knurhår, spjæt i benene eller halen, strittende pels, sitren af øjenlåg og ændring i kroppens stilling.

REM-søvnen er meget vigtig for katten: Nervesystemet arbejder for at tømme eller for at vælge og gemme begivenheder, eller for at vække erindringer om tidligere opfattelser. REM-søvnen er en indikator for drømmeaktivitet, ligesom hos mennesker. Det passer meget fint til katten, som kun kan overleve i naturen, hvis den er en god jæger. Jagt trænes både ved træning og via drømme.

Det er desuden vigtigt, at katten sover et sted, hvor det er varmt ellers vil den ikke gå ned i REM-søvn. Og dårlig søvnskvalitet betyder dårlig læring og nedsat immunforsvar.

Katten vil selv bestemme
Det er ikke kun, når katten sover, at den skal have fred. At røre ofte ved katten at tale konstant til den eller at være hjemme altid er ikke noget, der anbefales. Det er mere optimalt at lade katten selv søge kontakt, når den har lyst og behov.

Som alle vilde dyr - katten har trods alt ikke været i nærhed af mennesket i så mange år - er det stressende for dem at ikke få mulighed for at trække sig tilbage og selv vælge, hvornår de vil have dækket deres behov for kontakt. Fysisk kontakt er desuden meget nødvendigt for katten, mens den er killing. Mange voksne katte viser mindre behov for kontakt med andre katte, men øget behov for menneskelig kontakt, fordi tamkatten efterhånden bibeholder killingens adfærd på det punkt.

Hver kat har sine egne individuelle behov og grænser. Den gyldne vej i den forbindelse må være 'alt med måde'.