Annonce:
Annonce:

Topdanmark vil erstatte vandskadede Chevrolet-biler

Chevrolets forsikringsselskab maner til besindighed over for bekymrede Chevrolet Spark-ejere

Rust nær håndbremsen. (Foto: Privatfoto)
Rust nær håndbremsen. (Foto: Privatfoto)
Annonce:

Da Chevrolet sidste sommer valgte ikke at skrotte 87 plaskvåde Chevrolet Spark-biler, som de senere solgte til intetanende kunder som spritnye, var det med forsikringsselskabet Topdanmarks accept.

Siden vi i går bragte historien på ekstrabladet.dk, har adskillige Spark-ejere skrevet ind til os.

LÆS OGSÅ:Chevrolet solgte oversvømmede biler som nye

De er alle sammen bekymret for, om de har erhvervet sig et af de 87 tidligere plaskkvåde køretøjer, hvor skaderne er blevet udbedret på en måde, som FDM betegner som 'lemfældig'.

Topdanmark: Kontakt forhandleren
Chevrolets eget forsikringsselskab, Topdanmark, maner dog til besindighed over for de bekymrede og utrygge bilejere.

Annonce:

- Hvis Chevrolet-ejere mener, de har købt en af de 87 biler og er utrygge, er de velkomne til at kontakte deres lokale Chevroletforhandler. Hvis der er tale om en af disse biler, vil bilens bund blive gennemgået for eventuelle skader, skriver forsikringsselskabet i en mail til ekstrabladet.dk.

LÆS OGSÅ:FDM: Det er ikke i orden

Vil betale skaderne
Skulle der være opstået skader på bilerne, oplyser Topdanmark, at de er villige til at betale for skaden.

- Hvis der er en mulig skade, der kan relatere sig til regnvand, har forhandleren mulighed for at inddrage Teknologisk Insitut til en vurdering af skadens omfang - på Topdanmarks regning. Hvis der kan konstateres en skade på en eller flere af disse biler, og skaden er opstået på grund af regnvandet, så betaler Topdanmark for den skade.

Se 34 af de i alt 87 stelnumre på de tidligere oversvømmede biler i faktaboksen til højre

Afviser kloakvand
I mailen til ekstrabladet.dk tilføjer forsikringsselskabet også, at det ikke var kloakvand, der trængte ind i bilerne i forbindelse med skybruddet sidste sommer.

Annonce:

- Det var udelukkende regnvand, som trængte ind i bunden af bilerne. Vandet var ikke nået op til sæderne, og der var ingen skader på ledningsnettet i bilerne. Skaden kunne derfor klares med rengøring og udskiftning af måtter og lignende. Det ville være forkert - og i øvrigt resursespild - at erklære disse biler totalskadede, lyder det fra Topdanmark.

Har du købt en bil, der kan have været fuld af vand, før du fik den? Så send en mail til kup@eb.dk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: