Får du sociale ydelser og glemmer at opgive ekstra indkomst, så skal du betale erstatning til kommunen. Men hvis kommunen laver en fejl og undlader at give dig den hjælp, du har krav på, så skal de ikke give kompensation.
Det betyder, at kommunerne kan spare penge på at sylte syge og svage danskeres sagsbehandling så lang tid som muligt - klager borgeren og får ret, har det nemlig ingen økonomiske konsekvenser.
Anklage: Ministeren sylter sag om svigt af de svagesteEkstra Bladet har siden i onsdags forsøgt at få et interview med Kommunernes Landsforening, KL, om deres holdning til sagen, men de har ikke ønsket at stille op. Via KL's presseafdeling har Anny Winther, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg, i dag, fredag, sendt følgende kommentar i en mail:
'Kommuner træffer ikke bevidst forkerte valg for at tjene penge. Kommuner foretager en afgørelse på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag og ud fra en rehabiliterende tilgang til området. Borgere vil derfor en gang imellem opleve, at de ikke får det, de beder om, men i stedet får et tilbud om træning, så de fremover kan klare sig uden eller med mindre hjælp. Det er en tilgang med henblik på at skabe mere selvstændighed og dermed bedre selvværd. Det er ikke en spareøvelse.'
'Borgerne er i deres fulde ret til at klage, hvis de ikke mener, at kommunerne træffer de rette afgørelser. Sådan er systemet opbygget. Det er med til at fastlægge praksis - og er altså ikke en metode for at spare penge. Kommunerne er naturligvis forpligtede til at agere med hensyn til det samlede område.'
Minister efter EB-artikler: Nu skal vi finde en løsning
Det svar vækker forargelse:
- KL er en interesseorganisation, der er sat i verden for at varetage kommunernes interesse, og de vil aldrig gå ud og kritisere kommunerne. De har bare en enorm magt. Det svar de har givet, er virkeligt også et lala-svar, siger Lise Beha Erichsen, direktør for Hjernesagen, der varetager interesserne for de danskere, der eksempelvis har fået en blodprop eller hjerneblødning
- Hvis man har fået en hjerneskade, så kan det næsten være helt umuligt at klage, fordi man måske ikke kan læse så godt og hurtigt bliver træt. Det er en urimelig holdning at have, at man bare kan klage, siger hun.
Forslag: Politikere skal straffes med at rense lokummerHun synes, det er et stort retssikkerhedsproblem, at danskerne ikke kan få erstatning, hvis kommunerne laver fejl i en borgers sagsbehandling. Men det kan også få store konsekvenser for borgernes helbred. Hvis man får en hjerneskade, og ikke får hurtig hjælp, kan den syge borger risikere at få et unødvendigt stort handicap.
Minister: Ok kommuner tjener penge på lovbrud- Hvis kommunerne ikke træder i karakter her, så ser jeg kun en mulighed, og det er socialministeren tager ansvar og får strammet op på lovgivningen, slår Lise Beha Erichsen fast.
Ekstra Bladet har efter KL sendte deres skriftlige svar igen opfordret interesseorganisationen til at stille op til et interview. Organisationens presseadeling oplyser dog, at de ikke har yderligere kommentarer til sagen.