Sur smiley og bøde til Nimb for varm hummer

Køleskab var for varmt: Fødevarekontrol giver sur smiley til Nimb Bar 'n Grill

LÆS OGSÅ: Remees natklub vrimler med rotter

Det koster Nimb en bøde på 10.000 kroner og en sur smiley, at et bordkøleskab var for varmt.

Fødevarekontrollen har netop inspiceret den eksklusive restaurant - og der var kontant afregning: Sur smiley og bøde.

I det lille køleskab blev der opbevaret fersk rå fisk og jomfruhummer.

DOKUMENTATION: Nimbs sure smiley

Temperaturen i køleskabet og i fødevarerne var for højt og både fisk og hummer blev øjeblikkeligt kasseret, fremgår det af smiley-rapporten: 'Virksomheden havde følgende bemærkninger: Vi kasserer det med det samme og finder en anden plads til fisken.'

LÆS OGSÅ: Jensen's Bøfhus - nu med skimmel og fluer på menuer

Det bekræfter Tivolis Ellen Dahl for Ekstra Bladet:

- Vi tager en sur smiley super-alvorligt. Vi har fjernet den mad, der var i køleskabet og destrueret det. Det skal bestemt ikke bruges. Og så har vi rettet fejlen i køleskabet, siger Tivolis Ellen Dahl.