Løgsuppe er en fransk bistro-klassiker, som kan holde dig varm, når efteråret rammer. Der er masser af smag i karamelliseret løg, så læg din tid og sjæl i at brune og stege løgene grundigt.
Til gengæld kan du få bouillonen foræret, hvis du er lidt fremsynet. Bouillon opstår, når du koger kød eller knogler, så kog en suppehøne, en kalvetunge eller sprængt oksespidsbryst, og spis det til aftensmad dagen før.