Du kender hende fra DR1, hvor hun lørdag efter lørdag irettesætter de glade amatører, når der for øjnene af knap en million danskere går kage i den i tv-konkurrencen Den store bagedyst.
Men Fødevarekontrollen kender hende i den grad også Katrine Foged Thomsen.
Privat ejer hun nemlig konditorkæden Granny’s med fire filialer i Storkøbenhavn og en i Dragør. Her dumper hun ifølge Fødevarestyrelsen ofte i den enkle disciplin at overholde fødevareloven.
Så mange millioner tjener Bagedyst-Katrine
Fire ud af de fem filialer har i år fået kritik af fødevaremyndighederne, hvilket er langt oftere end hos konkurrenterne.
Konfiskerede elitesmiley
For nylig fik Grannys House på Søborg Hovedgade 75 konfiskeret sin elitesmiley. Det betyder, at ingen af hendes butikker nu har udmærkelsen, der kræver fire kontrolbesøg uden kritik.
I butikken havde man månedsvis undladt at dokumentere, at man havde holdt øje med levnedsmidlernes temperaturer. Noget som er helt grundlæggende i styringen af madsikkerheden.
- Det forstår jeg ikke. Det må være en fejl, lød svaret til Fødevarekontrollen.
Lageret var i øvrigt snusket med støv og ældre madrester, mens gulvet var med fordybninger og derfor umuligt at rengøre.
Læs kontrolrapporten her.
Tidligere i år henvendte en anonym kunde sig til myndighederne, viser en aktindsigt.
'Snuden oppe i disken'
’De har deres store labrador-hund med i forretningen, hvor den står med snuden helt oppe i disken,’ skrev kunden.
Det blev dog benægtet af Granny’s.
Men elitesmileyerne er væk. Til sammenligning har 600 ud af 1.150 af landets bagere og konditorier elitesmileys, fordi de har styr på sagerne.
Det er en endeløs række af små og store brud på lovgivningen, som giver Katrine Foged Thomsen en bundplacering i forhold til konkurrenterne.
Det på trods af, at hendes driftsansvarlige ægtefælle Rasmus Søndergaard flere gange overfor Ekstra Bladet har lovet, at nu vil der blive gjort rent og så videre.
- Det er et hak i tuden for os. Her lægger vi os fladt ned. Det skyldtes et rengøringsselskab, som ikke levede op til vores krav. Vi erkender, at det ikke var i orden, men det er det nu, lovede for et par år siden.
Undskylder mange gange
Og efter Ekstra Bladet i sommer beskrev, hvordan bagerkæden på blot få uger havde fået fem sanktioner for regelbrud, sagde han:
'Vi lægger os fladt ned og undskylder mange mange mange gange. Det er på ingen måde godt nok.'
Det skete, efter at Granny's blandt andet havde fået den hårdest tænkelige sanktion, nemlig en bøde på 10.000 kroner og en sur smiley for elendig hygiejne i filialen på Gladsaxevej, Søborg.
Der var eksempelvis spindelvæv, madrester på gulvet, revner og huller i køkkengulvet samt masser af snavs.
Tavshed
Ekstra Bladet har i ugevis forgæves forsøgt at få en kommentar fra Katrine Foged Thomsen og Rasmus Søndergaard.
Fødevarekontrol: Lokums-problemer hos Bagedyst-Katrine
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.