Et kærestepar må sande, at det ikke altid betaler sig at indlogere sig på et lavprishotel sådan som de kom for skade at gøre i fjor.

Det danske hotel er af den slags, som hverken har kortlæsere til dørene eller natportier. Og hotelchefen er heller ikke ligefrem den servicemindede type.

Så parret fik et problem, da nøglen knækkede i nøglehullet til værelsesdøren, da de kom hjem midt om natten.

For man kunne heller ikke telefonisk kontakte hotelpersonalet, så efter mere end en times frustrationer, så de ikke andre muligheder end at kontakte en låsesmed, som kom efter tre kvarter og afkrævede dem 1400 kroner for give adgang til værelset.

Nu kunne de gå i seng i den tro, at hotellet ville dække udgiften til låsesmeden.

Men nej. Det endte i en klagesag.

- Det kan, efter vores opfattelse, aldrig være vores ansvar, at skulle finde en løsning for at kunne komme ind på værelset, når der hverken er personale på hotellet eller nogen der tager telefonen, og endnu mindre vores ansvar at dække omkostningerne for at få låst værelset op, klagede de.

Men hotelchefen påstod, at han havde fået klager om, at parret var kommet hjem til hotellet i en ordentlig brandert, hvilket skulle være årsagen til, at nøglen knækkede. Noget, som parret afviste.

'Nøglen knækkede bare i nøglehullet uden, at vi gjorde andet end at dreje den rundt'.

'Vi mødte et par andre gæster, som heller ikke anede, hvad der skulle stilles op, hvis man skulle i kontakt med hotellet midt om natten'

Hotelbossen truede til gengæld med at kræve erstatning for en reparation af låsen samt erstatning for ødelagt nøgle.

Han mente ikke, at det var lovligt, når parret rekvirerede låsesmed til ’tredjemands lejemål’, men han blev sat noget så eftertrykkeligt på plads af Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme.

Han blev pålagt at betale regningen på 1400 kroner.

’Ankenævnet lægger efter det af parterne oplyste til grund, at den pågældende nøgle knækkede ved et hændeligt uheld, og at klager derfor ikke kan drages til ansvar herfor.’

’Ankenævnet anser det for dokumenteret, at klager forgæves prøvede at kontakte indklagede telefonisk på dennes hovednummer, således at indklagede kunne bistå med at løse problemet.’