Bilka vinder stor kopisag om dyre tørklæder

Luksusvaremærket Lala Berlin taber en stor retssag om tørklæder, som blev solgt billigt i Bilka og føtex. De var ikke 'fake', som modefirmaet påstod

Dagligvarekoncernen var så uartig, at man solgte tørklæderne til 1999 kr. – 650 kr. under den normalpris, som de velopdragne, autoriserede forhandlere typisk kræver. Foto: Salling Group
Dagligvarekoncernen var så uartig, at man solgte tørklæderne til 1999 kr. – 650 kr. under den normalpris, som de velopdragne, autoriserede forhandlere typisk kræver. Foto: Salling Group

Tænk engang, hvis man som luksusvaremærke kunne holde priserne oppe og beskytte sit renommé ved at forbyde frække parallel-importører at dumpe priserne på modetørklæder og den slags.

Den drøm må det tyske brand Lala Berlin droppe, efter man havde slæbt Salling Group (Bilka og føtex) i Sø- og Handelsretten med en grov påstand om, at nogle ikoniske dyre tørklæder var varemærkeforfalskede, altså kopier.

Uartig lav pris
Dagligvarekoncernen var så uartig, at man solgte tørklæderne til 1999 kr. – 650 kr. under den normalpris, som de velopdragne, autoriserede forhandlere typisk kræver. Også et moderigtigt tekstil-net blev solgt billigt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lala Berlin forsøgte ihærdigt at forbyde Bilka og føtex at sælge det ikoniske tørklæde Trinity Classic og nettet Tote Carmela. Foto: Salling Group
Lala Berlin forsøgte ihærdigt at forbyde Bilka og føtex at sælge det ikoniske tørklæde Trinity Classic og nettet Tote Carmela. Foto: Salling Group

- Lala Berlins kunder køber tørklæderne som et 'premium'-produkt, og de reagerer meget negativt på, at produkterne pludselig forhandles af et lavprissupermarked, jamrede Lala Berlins repræsentant i den danske retssal.

Vil ikke associeres med Bilka
- Af den grund er Bilkas salg altødelæggende for dem, og Lala Berlin ønsker ikke, at kunder skal associere dem med Bilka, fortsatte hun.

Lala Berlin anførte, at man havde oplevet en klar nedgang i salget af deres produkter som følge af Bilka og føtex' salg.

- Salling Group har kostet dem op imod 300.000 euro (2,2 mio. kr.) i tabt omsætning alene i Danmark.

Deres autoriserede forhandlere var meget frustrerede over salget i Bilka og føtex.

Altødelæggende
- Deres tabte omsætning skyldes udelukkende Salling Groups salg og ikke covid-19 eller andre forhold. Det er et luksusprodukt, der er blevet solgt i et supermarked, og det er det, der har været ødelæggende for deres salg, argumenterede Lala Berlin.

Men Salling Group var godt forberedt på retssagen.

For det første havde man bedt uvildige eksperter fra Teknologisk Institut om i blindtest at undersøge seks tørklæder, hvoraf to var fra Bilka og føtex, mens fire var købt hos autoriserede Lala Berlin-forhandlere.

Alle tørklæder var ægte
Instituttet slog fast, at ingen tørklæder var 'fake', sådan som modefirmaet ellers påstod.

Salling Group dokumenterede også - uden at afsløre sin hemmelige leverandør - at tørklæderne var lovligt parallelimporterede.

I retten fremholdt en topadvokat hyret af Salling Group nemlig under vidneansvar en advokaterklæring, hvoraf det fremgik, at han havde set en ubrudt kæde af fakturaer, der dokumenterer, at det pågældende parti tørklæder var produceret af Lala Berlin.

’Lala Berlin GmbH skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Salling Group A/S med 172.574,59 kr.,' afgjorde retten.

Skal vi tage tørklæderne tilbage?

Det er ikke lovligt at diktere priser for at holde dem kunstigt oppe, hvilket Lala Berlin heller ikke er dømt for. I retten sagde modefirmaets danske agent:

- Forhandlere (de autoriserede, red.) må selvsagt forhandle produkterne på deres egne platforme, men hvis de kan se, at forhandlere pludselig sælger produkterne med meget store rabatter, tager de en snak med den konkrete forhandler og spørger, om de skal tage varerne tilbage, hvis det skyldes, at forhandleren ikke kan sælge varerne til fuld pris.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter