Denne and kan gøre dig syg i aften

Ekstra Bladet har bedt et laboratorium teste 13 juleænder for salmonalla. En er positiv

Følg Forbrug

Familien risikerer at tilbringe juleaften- og nat i kø foran lokummet, hvis ikke kokkens hygiejne er klinisk høj.

For der kan være salmonella i andestegen, viser en stikprøve, som Ekstra Bladet har hyret det akkrediterede laboratorium ALS Denmark til at lave.

Vi købte tirsdag i sidste uge 13 dybfrosne ænder i alle prisklasser og med varierende oprindelseslande - i Rema100, Irma, Fakta, Superbrugsen, Føtex og Netto.

Billig and med salmonella

Laboratoriet konkluderer, at en af de billigste; en 'Dansk Andebryststeg' fra Netto til 85 kroner var salmonella-inficeret og dermed i stand til at overraske dig med mavekramper, diaré, kvalme, feber og opkastninger, hvis ikke den gennemsteges.

For salmonella dør først ved 75 grader.

Artiklen fortsætter under billedet

45385665.jpg 

Mens de fleste magter at give en and tilstrækkeligt med varme, så kan det for nogle knibe med under optøning og tilberedning at undgå at fedte med det mere eller mindre slimede rosa kødsaft.

Det kan foruden salmonella være fyldt med bakterien campylobacter, som kan gøre dig mindst ligeså syg som salmonella.

Campylobacter er udbredt

Gudrun Sandø, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen oplyser til Ekstra Bladet, at myndighederne i 2011 påviste campylobacter i flere end halvdelen af de ænder, man testede.

- Det var oftest campylobacter i kølede ænder. Det passer med, at en del campylobacterbakterier dør ved frysning, siger hun.

Din julemad er fup og fyldt med farlige bakterier

Men salmonella-befængt kødsaft fra frosne ænder er der risiiko for at forurene fingre og fødevarer med. Det er især problematisk, hvis det kommer i kontakt med såkaldt 'spiseklare fødevarer', som ikke opvarmes.

Poser i stykker

I Ekstra Bladets test var de tynde plastposer, som ænderne var indfrosset, i seks tilfælde slået i stykker - undervejs fra eksempelvis Frankrig.

Det var især problematisk i Føtex i Vesterbrogade i København, hvor også fryseren var i stykker, så ænderne var optøede i overfladen. Dermed sejlede det med kødsaft i fryseren og på emballagerne.

Ekspert om svine-bakterie: Flæskestegen kan smitte

- Det er klart, at en dybfrossen and skal være dybfrossen, når man køber den. At den ikke var det kan det skyldes en kombination af stakkehøjden i fryseboksen samt en uregelmæssighed ved boksens fryseevne, skriver Maia Lindstrøm, kommunikationsmedarbejder i Føtex, i en mail.

- På baggrund af Ekstra Bladets henvendelse reducerede vi øjeblikkeligt stakkehøjden fra to til et lag og tilkaldte køletekniker fra eksternt firma, som har kontrolleret fryseren, oplyser hun.

Hendes kommentar til, at der var  salmonella i Nettos andesteg er blot en henvisning til lovgivningen:

- For så vidt angår andebryst omfatter Salmonellabekendtgørelsen ikke and, da der som bekendt kan være en vis forekomst af salmonella i ænder, skriver hun.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.