Annoncørbetalt indhold Hvad er Annoncørbetalt indhold?

Derfor er vinterferien blevet langt billigere her

Lave oliepriser har presset prisen ned på danskernes foretrukne ski-destination. Her får du forklaringen på, hvordan det hænger sammen

Kronekursen er gunstig for danskere, der tager på skiferie i Norge i øjeblikket. Foto: Visit Norge
Kronekursen er gunstig for danskere, der tager på skiferie i Norge i øjeblikket. Foto: Visit Norge
Følg Forbrug

75.000 danskere forventes at rejse til Norge i løbet af den kommende vintersæson.

Til forskel fra tidligere år kan de se frem til at spare 20 procent under opholdet i de norske fjelde.

Den norske krone er nemlig historisk langt nede i kurs. Mens det naturligvis er træls for nordmændene, er det ganske fint set med danske skibriller:

Vi får simpelthen mere for pengene.

Ann Lehmann Erichsen er forbrugerøkonom hos Nordea og forklarer, at årsagen til den lave norske kurs er de ligeledes lave priser på olie, som den norske økonomi er tæt bundet op på.

- De faldende oliepriser sætter den norske valuta under pres, og kursen på den norske krone er faldet siden januar 2013, hvor den faktisk var en smule højere end den danske, fortæller hun.

Det dyreste land
Kursen på den norske kr. er i øjeblikket omkring 0,80 i forhold til den danske. Og der er ifølge Ann Lehmann Erichsen ikke noget, der tyder på, at prisen på olie vil stige igen lige med det samme, og dermed trække den norske kr. op i nærheden af den danske.

- Og det er jo godt for os danskere, for det betyder, at vores penge rækker længere i Norge, og folk eksempelvis kan komme på en billigere skiferie til Norge, end tilfældet har været tidligere, siger hun.

Det norske prisniveau er højere end det danske, og det siger faktisk ikke så lidt, da Danmark har det højeste prisniveau i hele EU. Men så er det jo godt, at kursen er så lav.

Med den nuværende kurs sparer du en femtedel i forhold til januar 2013, hvor vores to landes kurser senest var på samme niveau.

Så meget kan du spare

Kigger man på priserne i Gautefall, et populært skisportsområde for familier i det sydlige Norge, så koster liftkort til voksne - i norske kr. - 1450 kr. for fem dage og 1120 kr. for børn mellem syv og 15 år. Det bliver i alt 5140 norske kr. for en familie med to voksne og to børn.

Omregnet til danske priser bliver prisen 4112 kr. ved den nuværende kurs. Altså sparer man over 1000 kr.

Skal man også leje ski, støvler og stave, koster den fulde pakke for voksne 835 norske kr. for fem dage og 620 norske kr. for børn.

I alt 2910 norske kr. for familien på fire. Omregnet til danske kr. bliver prisen 2328 kr. - en besparelse på 528 kr.

I forhold til overnatninger, der typisk koster op mod 1000 norske kr. pr. døgn for en hytte eller et værelse med soveplads til fire, sparer man også hurtigt 1000 kr. eller mere ved fem overnatninger.

Sammenlagt sparer familien på fire nemt 2500 kr. på grund af den lave kurs. Dertil kommer de daglige udgifter til mad og drikke under ferien, hvor de 20 procents besparelse også hurtigt bliver til mange penge i løbet af en vinterferie.

Mad med hjemmefra
Norge har qua sine høje priser et rygte for at være et dyrt land at rejse til. Derfor har mange danskere historisk set haft madvarer med hjemmefra, når turen gik mod nord.

- Men det er ikke sikkert, at man behøver det i øjeblikket, for når man som dansker kan trække 20 procent fra de norske priser, så gør det en væsentlig forskel, forklarer hun.

Det gælder også bestilling af rejser, hotelophold, skileje og liftkort, hvor der måske kan være en fordel i at købe rejserne via norske hjemmesider, hvor priserne er i norske kr. Man skal blot gange med 0,8 for at få prisen i danske kr.

- Det er i hvert fald værd at undersøge, om det er billigere, forklarer forbrugerøkonomen og peger på, at Norge – ligesom Danmark – har en høj forbrugerbeskyttelse, så man som køber er godt sikret, når der indgås en handel.

- Og så er norsk jo et sprog, der er til at læse og forstå, så det er ganske nemt for danskere at benytte sig af norske hjemmesider, når man eksempelvis skal bestille en rejse, slutter Ann Lehmann Erichsen.

Artiklen er sponseret af Visit Norway for at sætte fokus på mulighederne for at holde skiferie i Norge.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.