Annonce:
Annonce:

Tag dog ansvar for din gæld

ekstrabladet.dk's ekspert i privatøkonomi giver dig gode råd til at få styr på din økonomi - også selvom du har gæld

Tomme lommer, intet job og høje renter i banken. Forhold dig til det, fortæl om dine forhold og få det bedste ud af 2013, selvom du er på røven. (Foto: Colourbox)
Tomme lommer, intet job og høje renter i banken. Forhold dig til det, fortæl om dine forhold og få det bedste ud af 2013, selvom du er på røven. (Foto: Colourbox)
Annonce:
Følg Dine penge

Når det drejer sig om 'Bad breaking news' om bankerne, er det nye år startet, hvor det gamle sluttede. Det gælder især den efterhånden mere og mere forunderlige adfærd, bankerne har over for deres kunder.

Denne uges breaking news er, at bankerne hæver renterne på dine lån, hvis du bliver arbejdsløs.

Der er for så vidt intet nyt i, at bankerne segmenterer kunderne - det har de gjort i mange år. Det nye er, at der i segmenteringen nu fokuseres mere på den risiko, der ligger hos kunden, og at prisen stiger i takt med, at risikoen stiger. Derfor er det - set fra bankernes side - en helt naturlig ting, at når der opstår arbejdsløshed i familien, så stiger renten.

Undgå RKI og fogeden, selvom du har gæld

Annonce:

I en tid, hvor mange har travlt med at pege fingre ad de mennesker, der har for meget gæld, er det vigtigt at huske på, at ingen har haft fingrene for langt nede i pengekassen. Alle med gæld har henvendt sig til en bank eller lignende og bedt om et lån, er fundet kreditværdige og har fået lånet af en person, der er uddannet til at kredit- og risikovurdere kunder.

Gæld giver ikke dårlige mennesker
Det er også vigtigt at påpege, at du ikke er et dårligt menneske, fordi du har gæld, og du måske i øjeblikket ikke har evnen til at betale den gæld tilbage.

Jeg kan nogle gange fristes til at tro, at demennesker, der gang på gang nedvurderer mennesker med rod i økonomien, synes, at det er da rart, at 'der er nogen, der har det dårligere end mig selv'.

Pas på disse flexlån-fælder

Selvfølgelig skal gæld betales tilbage, men de fleste af os vil på et eller andet tidspunkt i livet blive udsat for kriser i vores liv - som for eksempel arbejdsløshed, sygdom, skilsmisse og dødsfald. Det er alle kriser, som vi ingen eller i hvert fald meget lidt indflydelse har på, og derfor kan vi heller ikke være ansvarlige for konsekvenserne af disse livskriser. Nogle mennesker er så bedre rustede til disse kriser end andre.

Annonce:

Jeg møder hver dag mennesker, hvor gæld fylder ekstremt meget i deres liv - så meget, at de ofte bliver socialt handicappede, fordi de føler, at de ikke kan tage del i det liv, som deres venner og familie deltager i. De føler sig som dårligere mennesker, fordi de har for meget gæld, og de er flove over, at de er havnet i den situation. De har stor skyldfølelse over for deres børn, fordi de synes, at de ikke er i stand til at give deres børn det samme, som andre børn får.

Bankerne tjener for lidt - du må betale

Du er ikke din gæld!
For mange sker der det, at gælden bliver en del af din identitet. Du beskriver måske dig selv som 'Jeg er en gældsplaget person' eller lignende. Det er en stor belastning for dit liv, hvis du oplever, at du er identisk med din gæld. Det vil begrænse dig i alt, hvad du tænker, føler og gør.

Hvis gælden bliver din identitet, er du landet i en offerrolle. Sidder du fast i en offerrolle, giver du ansvaret for, at der sker noget med dig selv, dit liv og din gæld, til andre. Du stiller dig selv uden for indflydelse og bliver derfor nødt til at gøre det, som andre siger, du skal - f.eks. betale 17 % i rente eller skrive under på mange mærkelige dokumenter, du ikke forstår - og slet ikke forstår konsekvenserne af. Du bliver en marionet for andre.

Annonce:

Derfor må du øve dig i at betragte din gæld som noget, der ligger uden for dig - der er dig, og der er din gæld. Det er måden, du forholder dig til din gæld på, der er afgørende for, hvordan dit liv bliver.

Lad ikke gælden smadre dit liv

Tag ansvar for dit liv
Hvis 2013 skal være året, hvor du bestemmer over din gæld, og hvor din gæld ikke længere bestemmer over dig, skal du tage ansvar for din gæld.

Det er muligt, du er blevet arbejdsløs, det er muligt, du er på vej ud af dagpengesystemet, eller at din partner vil skilles, men du skal altid forholde dig til din gæld. Måske kan du ikke leve op til det krav, banken eller andre stiller til dig og din gæld, men hvis du tager ansvar og fortæller dem om, hvad du kan, og hvad du ikke kan, er sandsynligheden større for, at du får et bedre 2013, end hvis du ikke gør det.

Annonce:

Det er langtfra sikkert, at du får din vilje med banken, men din følelse af at have taget ansvar og følelsen af at rykke frem til førersædet i dit eget økonomilokomotiv giver en langt bedre selvfølelse, end hvis du bliver siddende på bagsædet og forventer, at det er de andre, der skal løse dit problem.

Læs mere på www.styrpaapenge.dk

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: