Moody's sætter danske banker under lup

Det internationale kreditvurderingsbureau Moody's varsler en nedvurdering af en række danske banker

Danske Bank er et af de pengeinstitutter, som nu er under kreditvurdering-lup. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Danske Bank er et af de pengeinstitutter, som nu er under kreditvurdering-lup. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

De ni danske banker, som det internationale kreditvurderingsbureau Moody's holder øje med, risikerer at få deres kreditvurdering nedgraderet af bureauet.

Varslingen kommer i forbindelse med Moody's gennemgang af i alt 114 europæiske banker oven på de seneste udviklinger i gældskrisen, skriver Ritzaus Finans.

Svage økonomiske udsigter for de europæiske lande er årsag til, at kreditvurderingsfirmaet Moody's mandag nedgraderer en række lande.

Sådan vurderes bankerne
Danske Banks og Nykredits langsigtede 'A2'-karakterer, som i forvejen havde udsigten 'negativ', er dermed under lup. Det samme gælder Jyske Banks og Sydbanks 'A2'-karakterer, hidtil med 'stabile' udsigter. Nordea risikerer at miste sin 'Aa3'-karakter, der ellers var 'stabil'.

Ringkjøbing Landbobank havde indtil nu udsigten 'stabil' på sin 'A3'-karakter, men det er også under beskydning fra Moody's, ligesom Spar Nords 'Baa2' med 'negativt' udsyn.

Endelig er DLR Kredits 'Baa1' med 'negativ' udsigt også i overhængende fare for en nedgradering, mens Danmarks Skibskredit allerede var i sigtekornet med sin 'A2'-karakter.

EU's sixpack

EU fik med virkning fra 13. december 2011 en række nye regler for overvågning af medlemslandenes økonomi og finanspolitik. Den såkaldte sixpack skal hjælpe med at stabilisere økonomien i EU og forhindre nye kriser.

Et af de nye værktøjer er en overvågningsmekanisme for makroøkonomiske ubalancer, der skal gøre det muligt at identificere potentielle problemer tidligt. Det sker med hjælp fra følgende tjekliste med tærskelværdier for, hvornår der slås alarm:

* De seneste tre års betalingsbalance set i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) - der tillades udsving mellem plus 6 og minus 4 procent af BNP.

* Netto internationale investeringer som procent af BNP - tærskelværdi: minus 35 procent af BNP.

* Fem års procentvis forandring i eksportandele, tærskel: Minus 6 procent.

* Tre års procentvis forandring i prisen på arbejde, i eurolande tillades en stigning på 9 procent, uden for eurozonen er tærsklen 12 procent.

* Tre års procentvis forandring i valutakurser baseret på prisindekset HICP og inflationsindekset CPI set i forhold til 35 andre industrialiserede land - tærskel: plus/minus fem procent i eurozonen, plus/minus 11 procent for ikke-eurolande.

* Gælden i den private sektor i procent af BNP - tærskel: 160 procent.

* Vækst i gælden i den private sektor i procent af BNP - tærskel: 15 procent.

* Udvikling i boligpriser fra år til år set i forhold til Eurostats index - tærskel: 6 procent.

* Gælden i den offentlige sektor i procent af BNP - tærskel: 60 procent.

* Treårigt rullende indeks for arbejdsløsheden - tærskel: 10 procent.

kilde: ritzau