Annonce:
Annonce:

Skandaletinglysning mørklagt

Selv om tinglysningsskandalen har koster samfundet milliarder af kroner, nægter Domstolsstyrelsen aktindsigt i sagsdokumenter. Klag gennem Ekstra Bladet!

Problemerne med tidens største it-skandale den digitale tinglysning fortsætter. Domstolsstyrelsen, der står bag, afviser åbenhed over for medier. (Foto: Screendump)
Problemerne med tidens største it-skandale den digitale tinglysning fortsætter. Domstolsstyrelsen, der står bag, afviser åbenhed over for medier. (Foto: Screendump)
Annonce:
Følg Dine penge

Domstolsstyrelsen begår en stor fejl ved at hemmeligholde interne arbejdsdokumenter om det digitale tinglysningssystem, som blev indført i september 2009.

Det mener SF's retsordfører Karina Lorenzen.

S: Læg alt frem
Domstolsstyrelsen har afvist en anmodning om aktindsigt fra Computerworld, men på grund af skandalens store omfang, bør Domstolsstyrelsen lægge alle dokumenter frem, mener Karina Lorenzen.

- Jeg kan ikke forstå, at Domstolsstyrelsen ikke bare udleverer dokumenterne. Hvis der ikke er noget kontroversielt i dem, burde det være uproblematisk. Hemmeligholdelsen givet en ubehagelig mistanke om, at der er noget, som ikke er, som det burde være, siger hun.

System smækfyldt med fejl
Systemet var behæftet med så alvorlige fejl, at det ifølge beregninger fra Ejendomsforeningen Danmark og Dansk Byggeri har koster virksomheder og privatpersoner op mod otte milliarder kroner tilsammen.

Annonce:

Læs for eksempel Tinglysningen koster ny terrasse og indkørsel.

Domstolsstyrelsens henviser i sit svar til Computerworld til, at styrelsen ifølge en undtagelsen i offentlighedslovens ikke er forpligtet til at udlevere dokumenterne. Men det er underordnet, mener Karina Lorenzen.

- Det kaos, som den digitale tingslysning har medført, har berørt så mange mennesker og medført så store tab for samfundet, at offentligheden har krav på at få at hele sandheden at vide, siger hun.

Advokater lægger sag an
Også Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, undrer sig over afvisningen. Han forventer dog, at Domstolsstyrelsen før eller siden lægger alle dokumenter frem.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi i sidste ende er nødt til at få undersøgt alle elementer i handlingsforløbet omkring den digitale tinglysning, siger han til Computerworld.

Annonce:

Læs Kæmpebonus til skandaletinglysningens chef. Læs også Brian og Lene ignorerede tinglysningsadvarsler.

Karina Lorenzen vil nu undersøge, hvilke muligheder Folketingets Retsudvalg har for at få indsigt i Domstolsstyrelsens interne papirer.

Rigsrevisionen er på vej med en rapport om sagen, og Danske Boligadvokater har bebudet et sagsanlæg imod staten.

Er du en af de mange tusinde danskere, der har mistet penge på grund af den digitale tinglysnings uendelige ekspeditionstid, kan du stadig klage til justitsministeren gennem Ekstra Bladet. Skriv til justitsministeren@eb.dk og fortæl din historie herunder hvor meget du har tabt, navn og telefonnummer.

Fakta om tinglysning
Tinglysning er en offentlig registrering af rettigheder over en fast ejendom for eksempel ejendomsret (skøder), pant (pantebreve med videre), retsforfølgning (udlæg, konkurs med videre) og begrænsede rettigheder over en ejendom (byrder, servitutter med videre).

Tinglysning anvendes typisk i forbindelse med fast ejendom. Man betaler afgift til den danske stat, når man får tinglyst eksempelvis et skøde. Afgiften kaldes en tinglysningsafgift.

Reglerne om tinglysning findes i tinglysningsloven, som er under ændring i forbindelse med en digitalisering af tinglysningssystemet.

Tidligere kunne man få tinglyst dokumenter i flere forskellige retter i landet. Nu er tinglysningen blevet digital og ligger placeret i Retten i Hobro.

Rettens frist til at tinglyse et skøde er ifølge tinglysningsloven ti dage, men fristen er ikke bindende.

(Kilder: Danmarks Domstole og Claus Rohde, lektor ved Århus Universitet med speciale i panteret)

Erstatning til borgerne
Danske Boligadvokater er ved at forberede et gruppesøgsmål med henblik på at skaffe borgere erstatning i forbindelse med overgangen til og indførslen af den digitale tinglysning.

Skandalen koster milliarder
Ejendomsforeningen Danmark vurderer, at tinglysningskatastrofen koster ejendomssektoren en milliard kroner om måneden. Ifølge Danske Boligadvokater vil den samlede regning til de borgere, der er kommet i klemme i tinglysningssystemet, nå op mod en milliard kroner.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: