Annonce:
Annonce:

Hackere stjal min mail-liste

Stephen Dworkins venner kunne nemt være blevet 17.200 kroner fattigere, hvis hackere havde haft held med deres fupnummer

Efter alt at dømme er hackere for tiden godt i gang med at tømme folks lommer verden rundt med et smart nummer, hvor de gennem din mail-konto beder om hjælp og ikke mindst penge. (Foto: Colourbox)
Efter alt at dømme er hackere for tiden godt i gang med at tømme folks lommer verden rundt med et smart nummer, hvor de gennem din mail-konto beder om hjælp og ikke mindst penge. (Foto: Colourbox)
Annonce:
Følg Dine penge

Pas godt på din e-mail. I disse dage ribber dygtige hackere e-mail-konti i et forsøg på at rage dine venners penge til sig.

I mandags blev 66-årige Stephen Dworkin fra Vanløse udsat for et trick, han selv betegner som rigtig fed fidus.

Råb om hjælp
De cirka 300 mennesker, han havde e-mail-adresser på i sin gmail-konto, modtog pludselig en e-mail fra Stephen Dworkin med et meget overbevisende råb om hjælp.

I e-mailen, som er skrevet på godt engelsk, skriver 'Stephen Dworkin', at han er blevet rullet i en park i London. Alle penge, creditkort og mobiltelefon er væk, mens han heldigvis stadig har sit pas. Der er ingen hjælp at hente hos politi eller ambassade, og han mangler penge til at betale hotelregningen. Ellers når han ikke flyet hjem få timer efter.

Annonce:

Mens e-mailen blev sendt ud, sad Stephen Dworkin i sit hjem i Vanløse uvidende om, hvad der blev sendt ud af hans mailbox. Kun fordi Stephen Dworkins barnebarn vidste, at han ikke var i London, blev han gjort opmærksom på problemet. Rigtig mange af hans venner hoppede nemlig på limpinden. De hæftede sig ikke synderligt ved, at e-mailen var skrevet på engelsk, da Stephen Dworkin er amerikaner, og besvarede bekymret henvendelsen.

Betal 2.900 pund
Svarene modtog Stephen Dworkin dog aldrig. De smarte hackere havde nemlig sat en videresend-funktion på gmail-kontoen, så al post røg ind i en anden indbakke. Henvendelserne fra Stephen Dworkins venner blev derefter besvaret fra en tredje e-mail-adresse, som til forveksling ligner Dworkins': stephen.dworkin@yahoo.com.

Og nu kom hackernes egentlige motiv på banen. Vennerne skulle bare overføre 2.900 dollar (cirka 17.200 kroner, red.) gennem Western Union, så Stephen Dworkin kunne komme hjem.

Annonce:

Også den opfølgende mail efter Stephen Dworkin udspekuleret udtænkt, for de venner, der havde besvaret den første e-mail på dansk, fik herefter et dansk svar. Dog et ret gebrokkent et af slagsen, for hackerne havde tilsyneladende benyttet sig af Google Translator, som ikke er nogen hverken sproglig eller grammatisk garant. Én af de ting, der fik en af vennerne til at fatte mistanke, var, at 'Stephen Dworkin' i den danske e-mail betegnede United Kingdom som Det Forenede Kongerige i stedet for England.

Stephen Dworkin fik med møje renset sin gmailkonto og kan heldigvis konstatere, at ingen af hans venner nåede at sende penge af sted til hackerne.

Nigerianske hackere
Han mener, at der er tale om nigerianske hackere, der fik adgang til hans gmail, fordi han havde den alt for nemme kode Stephen1 til kontoen. Læs mere om hackerne herog her.

- Det er virkelig skræmmende, at de har lært sig et så godt engelsk. Det må få mange til at falde i, siger Stephen Dworkin, der nu har ændret koden til noget langt mere kompliceret for eventuelle hackere.

Han har valgt ikke at melde nummeret til politiet, men vil gerne advare andre. Se mailkorrespondancen fra Stephen Dworkins gmail-konto i boksen til højre.

Har du også været ude for at få din e-mail-konto hacket? Skriv neden for i kommentarfeltet, eller send e-mail til kupnyhed@eb.dk og fortæl, hvor meget dine venner er blevet snydt for.

Kopier af e-mails afsendt fra Stephen Dworkins gmail:

"Date: Mon, 28 Jun 2010 07:16:39 -0700

Subject: My Horrible Experience

From: stephen.dworkin@gmail.com

I'm writing this with tears in my eyes. I came down here to London, United Kingdom for a short vacation unfortunately I was mugged at the park of the hotel where I stayed, all cash, credit card and cell phone were stolen off me but luckily for me I still have my passport with me.

I have been to the embassy and the Police here but they're not helping issues at all and my flight leaves in few hours from now but I'm having problems settling the hotel bills and the hotel manager won't let me leave until I settle the bills,

I need urgent help.I'm freaked out at the moment. Stephen "

Opfølgende e-mail til dem, der besvarer den første, nu afsendt fra en anden og lignende e-mail-adresse (stephen.dworkin@yahoo.com):

"Glad you replied back, I need help urgently, I have nothing left on me right now and I am lucky to have my life and passport with me it would have been worst if they had made away with my passport. Though, I suffer little injury on my left arm. I have talked with the hotel manager but she insist they don't accept a third party credit card. She further explained that the only method of payment they accept at the moment is cash.

Well all I need now is just $2,900 you can have it wired to my name via Western Union. I will show my passport as ID to pick it up here and I promise to pay you back as soon as I get back home. Here's my info below

Name: Stephen Dworkin

State: London W10 4AH,

Country: United Kingdom

As soon as it has been done, kindly get back to me with the confirmation number. Let me know if you are heading to the western union outlet now?

Kopi af den opfølgende e-mail, som en af Stephen Dworkins venner modtog, da han havde svaret ham på dansk:

Hej Jens,

Glad du svarede tilbage, behøver jeg omgående hjælp, jeg har ingenting på mig lige nu, og jeg er heldig at have mit liv og pas med mig ville det have været værste, hvis de havde gjort væk med mit pas. Men jeg lider lidt skade på min venstre arm. Jeg har talt med hoteldirektør, men hun insisterer de ikke accepterer en tredjemand kreditkort. Hun forklarede, at den eneste betalingsform de accepterer i øjeblikket er kontanter.

Nå alle jeg har brug for nu, er bare 2.900 $ kan du få det telegraferede til mit navn via Western Union. Jeg vil vise mit pas som ID for at tage det op her, og jeg lover at betale dig tilbage, så snart jeg kommer hjem. Her er min info nedenfor

Navn: Stephen Dworkin

Stat: London W10 4AH,

Land: Det Forenede Kongerige

Så snart det er sket, venlig komme tilbage til mig med det bekræftelsesnummer. Lad mig vide, hvis du er på vej til den vestlige union forretningen nu?

Hvis du har yderligere spørgsmål eller hvis noget er uklar ring bare.

Hilsner

Stephen Dworkin

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: