I dag er det 'store byttedag' i butikkerne, hvor uønskede gaver returneres og de første udsalg bliver skudt i gang.
Men flere og flere af vores gaver bliver købt på nettet, hvor ekstra-omsætningen på nettet allerede i begyndelsen af december rundede en milliard kroner i ekstra omsætning, vurderer FDIH, som er netbutikkernes brancheforening.
Men hvordan gør du, hvis bytteriet foregår på nettet? Tjek vores guide nedenfor
Bedre bytteret
Hvis svigermor har svinget dankortet på nettet i stedet for at få i Fona, da hun købte dig (endnu) en Hansi-CD, kan du heldigvis stadig bytte.
Som udgangspunkt er du faktisk bedre stillet, end hvis du havde købt varen i en almindelig butik, hvor du som udgangspunkt hverken har bytte- eller returret:
På varer købt på danske hjemmesider har du altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du har modtaget varen, hvor du kan sende varen tilbage. Også selv om sitet ellers ikke lover bytte- eller returret.
Du betaler selv
For udenlandske hjemmesider er det typisk det lands lovgivning, som gælder. Du har dog altid minimum 7 hverdage at fortryde i, fra du har modtaget varen fra et udenlandsk site.
I begge tilfælde skal du selv betale returfragten.
Mange af de større hjemmesider og netforretninger tilbyder dog fri returret, pengene tilbage og/eller længere frister for retur. Det står i købebetingelserne, som du siger ja til, når du køber varen over nettet.