Reglerne skal ændres

Forbrugerrådet og politikere vil beskytte dig, når du handler. Der er muligheder for at firmaerne kan lave en ordning der beskytter kunden

Kunder skal passe på med forretninger der er konkurstruede. Men det kan ikke være meningen at kunderne skal lave en økonomisk vurdering af firmaerne, siger Benny Engelbrecht. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Kunder skal passe på med forretninger der er konkurstruede. Men det kan ikke være meningen at kunderne skal lave en økonomisk vurdering af firmaerne, siger Benny Engelbrecht. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Følg Dine penge

Meget tyder på, at det her sker ganske ofte. Og det kan ikke være meningen, at man som forbruger er nødt til at lave økonomisk vurdering af virksomheden, fastslår socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht.

Han er indstillet på at ændre reglerne, så kunden ikke mister alle sine penge, når butikken går konkurs. Et fænomen, der ramte mange, da flyselskabet Sterling for nylig krakkede - og sidste år, da fladskærms-firmaet Alfaview gik i sort. For udlandsrejser er der allerede en rejsegarantifond, men den kan ikke udvides til alle varer, mener Benny Engelbrecht.

- Vi kan jo ikke lave en 'møbelgarantifond'. Men man kan forestille sig, at forbrugeren skulle have en garanti fra butikken. I min egen by ved Sønderborg har man også lavet en fælles gavekort-ordning mellem butikkerne. Så har man sikkerhed for, at der er penge bag gavekortet, siger forbrugerordføreren.

I Forbrugerrådet har chefkonsulent Benedicte Federspiel flere gange rendt politikerne på døren for at beskytte forbrugerne bedre mod konkurs.

Lidt mere positive
Men så sent som sidste år, da Alfaview krakkede, ville politikerne ikke gå længere end at oplyse danskerne bedre om, at de er rigtig dårligt stillet. Nu er politikerne lidt mere positive, understreger hun.

- Det er ikke så enkelt, som man kunne tro. Men man kunne overveje, at kundens penge blev indsat på en spærret konto, til varen er udleveret. Det kunne man overveje - det kræver bare lidt fantasi og interesse fra politikerne, siger Benedicte Federspiel.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time