Op mod 1000 el-kunder har siden indførelsen af elselskabernes nye it-system Datahubben oplevet at få forkerte eller forsinkede opkrævninger.
Det viser en rundspørge blandt de danske elselskaber foretaget af brancheorganisationen Dansk Energi, oplyser Computerworld.
DONG sender forkerte opkrævningerFejlagtige regninger
Hos Energinet, som står bag det nye it-system, tager man undersøgelsen til efterretning.
- Vi noterer os resultatet af Dansk Energis rundspørge, der indikerer, at der i forbindelse med flytning og leverandørskift kan være enkelte kunder, der har modtaget en fejlagtig regning, delvist begrundet i overgangen til det nye markedssystem omkring Datahubben, siger markedsdirektør hos Energinet Søren Dupont Kristensen til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet kunne tidligere på ugen fortælle, hvordan mindst 150 af Dong Energys tidligere kunder har fået en dobbeltregning, selv om de har skiftet elselskab.
Fejlene er opstået efter, at elselskabernes fælles database over alle, danske elkunder Datahubben blev indført i marts måned. Tidligere skulle elselskaberne selv kontakte hinanden, hvis de fik nye kunder. Nu skal de de bruge Datahubben, men det kræver også, at elselskabernes egne it-systemer er opdaterede, og blandt andet her opstår fejlene, så en masse kunder altså får tilsendt dobbeltregninger eller a konto regninger, selv om de er time-kunder.
El-kunde opkrævet 1000 kr. ved en fejlKunden holdes skadesløs
Hos Energinet beklager man fejlene, men garanterer, at der løbende bliver rettet op, og kunderne orienteret.
- Med 3,3 millioner kunder vil der altid ske fejl - uanset om der idriftsættes nye it-systemer eller ej - men heldigvis håndteres det ved at rette fejlen, så kunden holdes skadesløs, forklarer Søren Dupont Kristensen.
Følgende energiselskaber har deltaget i rundspørgen: SEAS-NVE, Nettopower, NRGi, OK, TRE-FOR, DONG Energy, Energi Danmark, EnergiFyn, Midtjysk Elhandel, Jysk Energi, Forsyningen, Energi Viborg, SK Forsyning, NEAS, EnergiNord, Vindstød og E.ON.
Spar 1500 kr. på varmeregningen