Annonce:
Annonce:

Sådan får du flere penge ud af dem, du har

KLUMME: ekstrabladet.dk's ekspert i privatøkonomi giver gode råd om økonomi og deler ud af sine erfaringer

Et realistisk budget kan hjælpe dig til at få mere ud af de penge, du har. (Foto: Colourbox)
Et realistisk budget kan hjælpe dig til at få mere ud af de penge, du har. (Foto: Colourbox)
Annonce:
Følg Dine penge

Budgetter har generelt en duft af alvorlige møder i banken, kedelige timer foran computeren med det sidste års udgifter og heftige diskussioner om, hvor meget der skal bruges på el, varme, aviser, vuggestue etc.

De fleste føler, at det at lave et budget er forbundet med en masse bøvl, papirer, restriktioner og bekymringer - og synes, det er kedeligt. De får kun lavet budgettet, når de bliver tvunget til det, enten fordi de skal til møde i banken, eller fordi der sker en ændring i økonomien.

Et budget er en af nøglerne til at tage kontrollen over dine penge. At lave et budget og at følge op på budgettet kan spare dig for penge og give dig mere til opsparing og forbrug, når du har et overblik over, hvor meget du bruger på dine faste udgifter.

Her er 5 tips, som vil hjælpe dig til at se budgetlægning i et nyt lys.

Annonce:

1. Budgettet hjælper dig med at spare penge
Et budget er et overblik over, hvad, du forventer, der kommer af udgifter i den kommende periode. For at få det optimale udbytte af budgettet kræver det, at du følger op på det. Derfor er det en god rutine, at du en gang om måneden tjekker, om de beløb, du har budgetteret, stemmer overens med de reelle tal. Du skal også tjekke, om der bliver hævet penge på kontoen, som du ikke har forventet, f.eks. abonnementsordninger, kontingenter etc.

Når du arbejder med dit budget, kan du spørge dig selv, om de udgifter, der er, er noget, der er 'need to have' eller 'nice to have'.

Need to have er udgifter til husleje, vand, benzin, daginstitutioner, forsikringer etc.

Nice to have er udgifter til abonnementer, kreditkort, ekstra bil, sommerhus etc.

Det kan sagtens være, at udgifterne skal være der, men det kan være en god ide løbende at tjekke behovet for det, du betaler for. Når du lægger dit budget, så spørg dig selv, om du får den tilsvarende værdi tilbage, som du betaler - hvis du ikke føler, du gør det, så skil dig af med udgiften.

Annonce:

2. At lave budget stopper overforbruget
Vi har et samfund, der værdisætter de ting, du har, mere end, hvem du er. Det kan resultere i et overforbrug, fordi du skal bruge mange penge til at købe ting, der skal fortælle dine omgivelser, hvem du er. Grunden til det er, at du ikke helt har styr på, hvem du er, og at du ikke har taget stilling til, hvilke værdier du ønsker at leve dit liv efter.

At have kontrol over dit budget tvinger dig også til at tage stilling til et overforbrug. Bliver det finansieret af lån, skal du stoppe med at købe noget, du ikke har brug for, for penge, du ikke har, for at imponere mennesker, du ikke kender eller måske ikke bryder dig om.

3. Budgetter behøver ikke at være restriktivt
Du føler måske, at et budget lægger nogle restriktioner på dig og din frihed.

Det er, fordi du ser på et budget med et par bestemte slags briller - de briller, der råber, at DU MÅ IKKE OVERSKRIDE BUDGETTET, DU MÅ IKKE HÆVE PENGE PÅ BUDGETTET.

At lave et budget handler ikke om at begrænse det sjove i dit liv, men om at få kontrol over dine penge og at åbne for de muligheder, der er, og ikke mindst at begynde at spare penge op til din fremtid.

Annonce:

En god budgetvane, der kan være med til at ændre din indstilling til budgetter, er at fastlægge et beløb hver måned til fest, restaurationsbesøg etc., som SKAL bruges.

4. Budgettet er din samarbejdspartner
Betragt budgettet som din samarbejdspartner. I skal sammen sikre, at du beholder kontrollen over økonomien, så kig på det mindst en gang om måneden, tilpas det til den kommende måneds udgifter og respekter det store arbejde, du har lavet - lad være med at glemme det. Budgettet har det ene formål at hjælpe dig til styre dine penge og dermed også din fremtid.

Annonce:

5. Penge er din ven
Mange har et anstrengt forhold til penge - der er dårlige følelser og oplevelser forbundet til penge. Penge er ikke alt, men det rører ved alt det, der er vigtigt her i livet, og du kan ikke klare dig uden penge. Penge kan give dig det, du gerne vil have, og ønsker du at få flere penge, er du nødt til at lære at betragte penge som din ven og ikke som dum fjende. At skifte perspektiv på penge kan være med til at ændre din økonomi. Det er aldrig pengenes skyld, at du ikke har det liv, du ønsker dig.

[[[

(Fotograf: Søren Kristensen, SOLK)

Lone Eriksen, økonomisk coach og indehaver af Primaliva.dk, som indtil november 2013 var www.Styrpaapenge.dk

Lone arbejder med økonomisk udvikling gennem paradigmeskift, fokus på mentale forandringsprocesser og ændring af pengevaner.

Lone har mere end 20 års erfaring både fra bank, kreditforening og ejendomsmægler og har suppleret sine finansielle erfaringer med studier i NLP.

Lone har været selvstændig siden 2010.

]]]
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: