Ugen i Aktieland: Krise kan hjælpe tyske aktier

Hvis euroen går ned, og amerikansk økonomi går op, kan det blive interessant at investere i tyske virksomheder, spår aktieekspert

Det kan give gevinst at sætte pengene på tyske aktier, hvis renten går ned, og amerikansk økonomi ser bedre dage. (Foto. Colourbox)
Det kan give gevinst at sætte pengene på tyske aktier, hvis renten går ned, og amerikansk økonomi ser bedre dage. (Foto. Colourbox)

Det er endnu for tidligt at afblæse krisen i Europa, og derfor er der udsigt til lave renter i lang tid fremover, og renterne kan endda komme længere ned. Det var hovedbudskabet fra Den Europæiske Centralbank (ECB), da den ikke-folkevalgte præsident Mario Draghi torsdag holdt pressemøde.

Draghi er en af de mest magtfulde europæere, men står ikke til ansvar for over Europas befolkning, og dermed står han uden for demokratiet.

Da krisen kom og regeringerne ikke kunne blive enige, lod politikerne det være op til en embedsmand som Draghi at løse krisen ved at støtteopkøbe de kriseramte syd-europæiske statsgæld, og det blev gjort på en måde, så det slet ikke kunne kaldes støtteopkøb.

Ugen i Aktieland: 2014 vil byde på nye aktiehøjder

Draghi kan ikke væltes af en utilfreds befolkning, og derfor har de finansielle markeder stor tiltro til ham, så når han taler, så kan han sende euroen og dermed den danske krone op og ned over for alle andre valutaer, og han kan samtidig have stor betydning for, hvor meget boligejerne skal betale i rente.

Lige nu peger det i retning af fortsat lave renter, så utilfredsheden blandt boligejerne er sikkert til at overse.

Ugen i Aktieland: Man sku' ha investeret i Grækenland

For aktiemarkedet er der både godt og skidt i den udmelding. Lave renter er godt for aktiemarkedet, mens forsat krise er skidt. Aktiemarkedet er dog vant til dårlige nyheder omkring især Sydeuropa, så derfor har det ikke den store betydning for aktiemarkedet, at det er den regions skyld, at krisen fortsætter.

Der hvor det kan hjælpe markedet på længere sigt er især de tyske aktier. Falder renterne fortsat i Europa, mens det går bedre for USA, vil det sende euroen ned over for den amerikanske dollar. Tyskland eksporterer meget, og med en lavere euro bliver landets varer billigere og dermed mere konkurrencedygtige. Det betyder, at Tysklands virksomheder vil få det bedre.

Ugen i Aktieland: Kvinde står bag næste aktiekrak

Det kan gøre tyske aktier mere interessant for danske investorer, så måske er det tid til at kigge mod syd, når der skal investeres.

[[[[[

Finansmanden Martin Lykke, der i Danmark er medejer af npinvestor.dk og npforex.com, vil hver uge komme med sine kommentarer til, hvad der sker på aktiemarkedet.

Det sker under overskriften 'Ugen i Aktieland'.

Martin Lykke har de seneste 20 år beskæftiget sig med de finansielle markeder, hvoraf de seneste syv år har været fra verdens finansielle centrum, London. Via npinvestor.dk kan man som aktie-interesseret følge daglige nyheder og som det eneste sted i Danmark gratis se aktiekurser i realtid.

]]]]]