Januar måned er højsæson for skilsmisser. Det nye år er begyndt, og hverdagen har meldt sig. Men når forventningerne til partneren og det nye år ikke bliver indfriet, ender det for mange i en ny begyndelse og en afslutning på parforholdet. Hos Skilsmisseraad.dk oplever man en stor stigning i antallet af henvendelser fra skilsmissesøgende danskere i starten på det nye år.
Sådan er du dækket, hvis du kører galtSkilsmisse fører andet end hjertesorger med sig. Knap er blækket fra skilsmissepapirerne tørt, før du står over for en lang række praktiske opgaver, der skal styr på. En af dem er dine forsikringer.
Ny adresse og ny forsikring
Den første udfordring, du står overfor som nyskilt, er boligsituationen. Skal du flytte, eller skal du blive boende? Uanset hvad, så skal din indboforsikring ændres senest tre måneder efter, I er flyttet fra hinanden. Indboforsikringen beskytter din indbo, men den indeholder også en ansvarsforsikring, og vil du undgå at komme i klemme, bør du tilpasse forsikringen til din nye situation.
Inden ulykken sker
Når parforholdet er slut, skal du også overveje, om din eks skal stå som den begunstigede på dine ulykkes- og livforsikringer. Selvom det er et ubehageligt emne at forholde sig til, bør du alligevel tage stilling til, om det er din tidligere partner, som skal have udbetalt pengene, hvis du dør. Har I tegnet en familieulykkesforsikring, er det også værd at huske, at det er den, som ikke står som forsikringstager, der skal tegne en ny forsikring.
Husk bilen
En bilforsikring er bekostelig affære – og endnu mere, hvis du ender uden anciennitet. Vinder du ikke billotteriet i skilsmissen, så sørg for at kontakte dit forsikringsselskab. En ægtefælle får normalt samme forsikringsanciennitet som den ægtefælle, man er blevet skilt eller separeret fra.