Skift bank og spar en formue

Er du klar til at skifte bank og vise Ekstra Bladets læsere, hvor mange penge du sparer? Så meld dig her

Kun én ud af ti danskere om året skifter bank, selvom det kunne betale sig for fire ud af ti. Det viser beregningerne fra søgeportalen mybanker.dk, der ser rigtig mange danskeres økonomi efter i sømmene.

- I 2013 skiftede kun 10 procent af danskerne bank. Dette tal er alt for lavt set i betragtning af, at omkring 40 procent af danskerne ville kunne spare penge ved at skifte deres bank ud, siger direktør i mybanker.dk John Norden.

Ifølge en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2013 har mere end 70 procent af danskerne end ikke overvejet et bankskifte, selvom mange familier kan spare over 20.000 kroner om året ved at skifte fra en dyr til en billigere bank.

John Norden opfordrer alle danskere til at se deres bankforretninger igennem og undersøge, om det kan betale sig at skifte banken. Og det vil Ekstra Bladet og mybanker.dk gerne hjælpe dig med.

Via linket i bunden af artiklen kan du taste dine oplysninger ind i mybanker.dk's system. Din økonomi vil herefter blive vurderet, og hvis du er én af dem, som vi gerne vil hjælpe med at skifte bank og spare penge, kontakter vi dig. Du skal derfor være klar til at få besøg af en ekspert fra mybanker.dk og Ekstra Bladet TV, der følger din sag og fortæller læserne, hvor meget du kan spare ved at skifte din bank ud.

Er du klar? Så klik her