Ugen i Aktieland: Bekymringen stiger for Manchester United

Investorerne i storklubben er snart lige så frustrerede som fansene

Det går op og ned i Manchester United - også når det kommer til aktierne. (Foto: AP)
Det går op og ned i Manchester United - også når det kommer til aktierne. (Foto: AP)

Der er stigende bekymring for de sportslige udsigter i fodboldklubben Manchester United, og det har sendt aktiekursen ned. Torsdag lukkede aktien i 14,96 dollars, og dermed er aktien faldet tilbage fra 17,54, som var kursen den 6. december.

Det er de manglende sportslige resultater, der nu viser sig i aktiekursen, hvor investorerne i stigende grad er lige så frustrerede som klubbens fans.

Manchester United har været vant til at være i toppen af den britiske fodboldliga Premier League, og dermed automatisk kvalificere sig til pengeregnen i Champions League, men sådan er det ikke i denne sæson, hvor klubben har fået ny manager i David Moyes, efter at legendariske Sir Alex Ferguson er gået på pension.

Ugen i Aktieland: Svært at være pessimist

Lige nu ser det svært ud for Manchester United at nå top 4, hvilket ellers giver klubben mulighed for Champions League-deltagelse i næste sæson, men de udsigter kan bliver ændret i løbet af sæsonen. Et par sejre og et par nederlag til konkurrenterne, og pludselig ser det bedre ud og Top4 er igen inden for rækkevidde. Tilliden til at det vil ske er dog faldende.

Ifølge det japanske finanshus Nomura kan det betyde fald i driftsindtjeningen på tæt på 20 pct., hvis ikke Manchester United kvalificerer sig til at spille i Europa til næste år, så presset er stort på manageren og spillerne.

Nomura mener samtidig, at der er brug for investeringer i spillertruppen på 100-150 mio. pund i indeværende eller næste transfervindue, så holder analytikernes bud vand, så er der udsigt til store spillerindkøb i den kommende tid.

Ugen i Aktieland: 2014 vil byde på nye aktiehøjder

Det er samtidig værd at bemærke, at de manglende sportslige resultater gør det sværere at få stjernespillere til United, og det kan koste på lønnen. De vil simpelthen kræve en højere løn for at spille for den traditionsrige klub, da de som spillere løber en sportslig risiko og dermed på sigt kan blive mindre værd, hvis de spillere i en klub, der ikke længere kan være med i kampen om mesterskabet.

Der er derfor ingen tvivl om, at investorerne håber, at David Moyes snart igen kan få stjernespillerne van Persie og Rooney klar på banen igen.

Ugen i Aktieland: Kvinde står bag næste aktiekrak

Udviklingen i aktien understreger, at selv for en klub som United, der er blandt verdens største klubber, så er en investering her først og fremmest med hjertet. Og når det er tilfældet for en klub af den størrelse, så siger det en del om, hvad en investering i en dansk fodboldklub er udtryk for.

[[[[[

Finansmanden Martin Lykke, der i Danmark er medejer af npinvestor.dk og npforex.com, vil hver uge komme med sine kommentarer til, hvad der sker på aktiemarkedet.

Det sker under overskriften 'Ugen i Aktieland'.

Martin Lykke har de seneste 20 år beskæftiget sig med de finansielle markeder, hvoraf de seneste syv år har været fra verdens finansielle centrum, London. Via npinvestor.dk kan man som aktie-interesseret følge daglige nyheder og som det eneste sted i Danmark gratis se aktiekurser i realtid.

]]]]]