Annonce:
Annonce:

Biva nægter at udlevere betalt vare: Du kan købe den igen

Kunne ikke få sit betalte tv-bord af konkursramte Biva. Nu er præcis samme bord på udsalg i butikken

Kasia Rosenqvist føler sig snydt af konkursramte Biva. Her er hendes kvittering for det tv-bord, som hun må skyde en hvid pind efter. (Foto: Privatfoto/Søren Sielemann/Kim Vangkilde)
Kasia Rosenqvist føler sig snydt af konkursramte Biva. Her er hendes kvittering for det tv-bord, som hun må skyde en hvid pind efter. (Foto: Privatfoto/Søren Sielemann/Kim Vangkilde)
Annonce:
Følg Dine penge

Kasia Rosenqvist føler sig rigtig godt og grundigt taget ved næsen af konkursramte Biva.

Den 22-årige ingeniørstuderende købte et tv-bord, en demo-model til 499 kroner, i møbelforretningen for godt tre uger siden og betalte på stedet. Hun lavede dog en aftale om, at hun først ville hente bordet ugen efter.

Men da hun troppede op i butikken i Køge seks dage senere, blev hun mødt af en seddel om, at møbelkæden var gået konkurs dagen forinden.

- Jeg hev fat i en ekspedient og bad om at få min vare. Men han sagde bare, at jeg havde mulighed for at købe den. Og ellers var jeg velkommen til at kontakte kurator, siger Kasia Rosenqvist til Ekstra Bladet.

Biva og Tæppeland konkurs

Og selv om det gjorde hende godt ærgerlig og arrig, at pengene var tabt, så er det intet imod de følelser, hun fik, da hun i går tilfældigt kørte forbi Biva-forretningen og så, at der var udsalg.

Annonce:

Og lige præcis hendes tv-bord stod fremme til salg.

- Man står jo der som en eller anden tumpe, fortæller Kasia Rosenqvist, der allerede tog kontakt til kurator, da forretningen gik konkurs, for at høre, hvordan hun var stillet. Men hun har endnu ikke fået en afklaring.

Møghamrende besværligt
Men Kasia skal nok ikke gøre sig store forhåbninger om at få bordet udleveret. Der ligger nemlig en lang og besværlig proces bag konkursboet.

Det forklarer advokat Lisa Bo Larsen fra advokatfirmaet Kromann Reumert, som behandler Bivas konkurs.

- Kan Biva bare sætte ting, som folk har købt, på udsalg?

- Ja, det kan de godt. Men det er faktisk en lille smule mere avanceret end det. Biva har formentlig 100 borde af den slags, som hun har købt, og hvis hun har købt det uden at få det med hjem, så er det ikke det, som man kalder for individualiseret, siger Lisa Bo Larsen til Ekstra Bladet.

Annonce:

- Hvis hun havde købt noget, som var særligt til hende, så ville hun kunne få det udleveret, siger hun.

En kvittering er ikke nok, hvis ikke bordet er blevet individualiseret. Det vil sige, at der skal stå på bordet, når det er i butikken, at det tilhører Kasia Rosenqvist. (Privatfoto)
En kvittering er ikke nok, hvis ikke bordet er blevet individualiseret. Det vil sige, at der skal stå på bordet, når det er i butikken, at det tilhører Kasia Rosenqvist. (Privatfoto)

Biva-konkurs koster mig 50.000

Så selv om det er Kasias bord, der står til salg i vinduet, så kan Biva sagtens sælge bordet igen.

- Det handler om, at man skal kunne se, at det er hendes bord. Hvis man på nogen måde kan være i tvivl om, om det lige præcis er dén vare, så kan man ikke få det udleveret. Derfor er det så møghamrende besværligt, fordi man skal rundt og kigge på hver eneste vare, om de er individualiseret, forklarer hun.

Superærgerligt behandling
Biva har fået besked på, at de ikke må udlevere noget. Kuratoren skal nemlig rundt i hver eneste butik for at sætte klistermærker på varerne, så der kan skelnes mellem individualiserede varer, og varer der kan sættes til salg igen.

- Der er rigtig mange, der står i samme situation som hende, bekræfter advokaten, der opfordrer Kasia til at sende en mail til advokatfirmaet.

Annonce:

Kunder har millioner til gode i Biva Tæppeland

Den 22-årige studerende priser sig lykkelig for, at hun trods alt kun har 499 kroner ude at svømme, men er stadig rasende over at se sit bord til salg i butikken.

- Man har jo allermest lyst til at tage det og gå ud af butikken med det. Jeg synes, det er noget svineri. Det er superærgerligt, at folk bliver behandlet på den måde, siger hun.

- Der er jo mange andre, der har betalt rigtig meget. Men jeg er studerende, så jeg har da heller ikke lyst til at kaste penge rundt til højre og venstre, siger hun og undrer sig over, at det overhovedet kan være tilladt at sætte hendes bord til salg, siger Kasia Rosenqvist.

Er du kommet i klemme på grund af Biva-konkursen? Send en SMS til os på 1224 (alm. SMS-takst) eller kontakt os på mail 1224@eb.dk.

Hvad synes du om, at Kasia ikke kan få sit møbel, som hun har betalt for. Debattér herunder.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

... Røveri, narko og drabforsøg

Imperiets skødehunde
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

... Se tv-kokkens favorit

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: