Der er for alvor skruet ned for festen på boligmarkedet i Hovedstaden, der det seneste år ellers har braget løs.
Tal, som Ekstra Bladet har hentet fra Boligsiden.dk, viser blandt andet, hvordan sælgere bliver nødt til at skære en del af boligens pris for at få den solgt.
- Det er et tegn på, at boligmarkedet bremser op. Vi har været igennem et helt usædvanligt år og interessen for at købe ejerbolig har været enorm, vurderer boligøkonom hos Lise Nytoft Bergmann.
- I takt med at samfundet er åbnet, har danskerne fået andre projekter, der betyder, at interessen for at købe ejerbolig er på vej mod en normalisering, hvilket også ses i nedslagene, forklarer hun videre til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under grafikken ...
Stadig rødt
Tidligere har man tydeligt kun se, hvordan prisen for en ejerbolig er steget måned efter måned.
- Sælgerne har indset, at træerne ikke vokser ind i himlen, selvom det har været tæt på. De vilde prisstigningers tid er forbi, og det er gået op for markedet.
- Man har længe talt om, at boligmarkedet har været brandvarmt. Hvad er status nu?
- Det er stadig rødt. Man er gået fra de vilde prisstigninger til prisstigninger, der stadig er i den pæne kategori.
Et godt tegn
At festen er ved at ebbe ud, er et godt tegn ifølge boligøkonom Lise Nytfot Bergmann.
- Vi hilser opbremsningen velkommen, for der var ingen tvivl om, at den fart boligmarkedet havde tidligere, var uholdbar.
- Nedbremsningen er sket uden indgreb, men der har været et genåbning og en svagt stigende rente, og det er nok de to ting i forening, der har sat farten ned, siger hun.