Dansk aktie strøg i vejret: Her er forklaringen

Med en vision om at dække huse i Europa med tagplader lavet af solceller havde danske aktie elektrisk handelsdag tirsdag

Med de rette innovative gloser og visioner formåede selskabet Ennogie at charmere danske aktie-investorer tirsdag.

Her bragede den tomme børsskal Small Cap Danmark, som Ennogie har en intensionsaftale med, op med 60 procent på sit højeste og lukkede i et plus på 25 procent.

Intensionsaftalen betyder ifølge Euroinvestor, at Small Cap Danmark vil overtage anpartskapitalen i Ennogie mod udstedelse af investeringsbeviser.

Det vil altså sige, at Ennogie efter planen skal børsnoteres ved at gå sammen med Small Cap Danmark.

Kursvitaminer
I en artikel tirsdag i Finans forklarede Ennogies ejere, at man vil dække huse rundt om i Europa med tagplader lavet af solceller.

Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, kan artiklen have haft afgørende betydning for, at kursen blev skubbet op. Til Euroinvestor forklarer han:

'Artiklen nævner de rigtige buzzword = solcellernes Volkswagen; namedrop til Tesla, som dog nævnes som nogen som leverer et andet og væsentlig dyrere produkt til et andet segment. Men der er kursvitaminer i Elon Musk’s navn,' lyder det.

I starten af handelsdagen onsdag faldt aktien med 2,38 procent, men siden røg den op igen til et plus på 7,14 procent og koster nu 11,25 kroner per aktie.