Danskerne klar til at flå penge ud af banken

Alligevel har vi flere penge stående i banken end nogensinde før

Når en bank annoncerer, at de vil indføre negative renter, flår danskerne penge ud af banken.

Det viser en analyse fra Nationalbanken udgivet i sidste uge.

De nye data har Nationalbanken trukket fra de 16 største banker i landet, og i gennemsnit faldt indlånet i bankerne med to procent de første fire måneder, efter en bank annoncerede negative renter.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

Du kan læse mere om, hvad du skal gøre med dine penge for at undgå negative renter her.

Flere penge
Men på trods af, at negative renter ser ud til at være kommet for at blive, viser analysen fra Nationalbanken, at danskerne har flere penge i banken end nogensinde før.

Således steg det samlede indlån med 50,4 milliarder i 2020, hvilket bringer det samlede indlån op på rekordhøje 1000 milliarder kroner.

20 procent af privatkunderne i landets ti største banker betalte negative renter på dele af deres indestående penge, viser tal fra februar 2021.

Det tal kan meget vel blive større i fremtiden.

Nationalbanken forudser, at det er muligt, at der over en bred kam kommer flere negative renter, og beløbsgrænserne vil falde, afslutter de analysen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

FAKTA: Derfor kan du nu opleve negativ rente på opsparingen

Normalt har man fået en rente på sit indestående i banken, men de seneste år har renten været helt nede på nul eller negativ, hvis man har en opsparing af en vis størrelse.

De fleste danske banker har nu et loft på 100.000 kroner, der ikke skal betales negativ rente for, mens beløb over bliver ramt.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener nu, at grænsen er nået og opfordrer bankerne til ikke at sætte den længere ned.

Men hvad er forklaringen på, at det overhovedet er en mulighed at skulle betale for at have penge stående i banken? Læs mere her:

* Renten på bankkontoen er delvist styret af, hvad renten er hos Nationalbanken, der er bankernes bank. I sidste ende er det dog den enkelte bank, der bestemmer renten på bankkontoen.

* Renten er på minus 0,50 procent hos Nationalbanken - tæt på det laveste nogensinde - og det betyder, at det koster de almindelige banker at have deres penge - som stammer fra privatkunder og virksomheders opsparinger - stående hos Nationalbanken.

* Nationalbankens rente er igen delvist styret af renten hos Den Europæiske Centralbank (ECB), som er centralbank for lande i eurozonen.

* Danmark har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen, som skal ligge i et spænd mellem 729 og 763 kroner for 100 euro. For at leve op til politikken er Nationalbanken nødt til at lægge sig tæt på ECB's rente.

Hvis renten i Nationalbanken for eksempel er markant højere end i ECB, vil det være mere attraktivt at købe danske kroner i stedet for euro, og det vil betyde, at kronen vil stige i kurs og risikere at komme ud af det spænd.

* Renten har været på nul procent eller negativ hos ECB siden 2012, og billedet har været nogenlunde det samme hos Nationalbanken.

* Grunden til, at ECB overhovedet har indført negative renter, er, at banken har som mål at sikre en løbende inflation på to procent i eurozonen og understøtte økonomien.

Efter finanskrisen har ECB løbende sat renten ned for at sende inflationen op og sparke gang i væksten. De negative renter skal tilskynde banker til mere udlån, hvilket igen skal skabe vækst i økonomien.

* Siden 2016 har erhvervskunder i mange danske banker betalt negative renter på opsparinger, mens privatkunder har været friholdt.

* I 2019 indførte Jyske Bank som den første store bank negative renter på private kunders opsparing. Siden har det meste af banksektoren fulgt trop. I de fleste banker må man have op til 100.000-250.000 kroner stående, inden man skal betale en negativ rente.

Kilder: Nationalbanken, Jyske Bank og Ritzau.

En sag mellem banker og kunder
Selvom tallene tydeligt viser, at danskerne helst vil undgå at betale de negative renter i banken, er det ikke noget, som Nationalbanken vil blande sig i.

- Det er forståeligt, at negative renter på indlån i banker kan give anledning til diskussion, men bankernes renter er en sag mellem dem og deres kunder, lyder det fra nationalbankdirektør Lars Rohde i en opfølgende pressemeddelelse.

- Det er op til bankerne selv at fastlægge en fornuftig grænse for negativ forrentning af indlån, som tager hensyn til, at kunderne bruger indlånskonti til at foretage dagligdags betalinger.