Pas på, hvis du er en af de næsten en million danskere, der har en konto hos landets 100 små og mellemstore banker – og overvejer at tegne en privat pensionsopsparing.
Bankernes nye pensionsselskab, Letpension, er nemlig markant dyrere end konkurrenterne. Forskellen kan hurtigt gå hen og koste dig flere hundredtusind kroner i forhold til, hvis du havde valgt et billigere selskab.