Tidligere koncernchef for Nykredit Henning Kruse Petersen er en kontant, tung og delvist frygtet dreng i erhvervslivet. Han er på alle måder en bulderbasse med store armbevægelser og høj cigarføring, og som engang blev fyret af Unibank og fik over 20 mio. kr. på lommen.
Lige nu er Kruse en omstridt formand for Finansiel Stabilitet A/S, der forsøger at redde, hvad reddes kan ud af dårligt drevne pengeinstitutter. Den nu krakkede Fjordbank Mors, der lyder som om den har taget navn efter en bank i et Anders And-blad, er det seneste rod den gamle finansmand skal tage sig af.
Siden miden af 1988 har han og familien boet på Tesch Alle, hvorfra der er en vidunderlig udsigt ud over Furesøen. Som et eksempel på hans brutalitet kan nævnes, at han en gang skulle holde en stor fest og i den anledning havde arrangeret, at en af Baadfartens gamle både lagde til lige neden foran villaen med afgang kl. 18. Henning Kruse Petersen beordrede afgang til den aftalte tid selv om han kunne se, at flere af gæsterne var på vej ned fra huset til båden. Hans motto må være, at hvis man ikke er der til tiden, så er det lige meget.
Kruse Petersen var i nogle få år ansat i Øresundsforbindelsen, men vendte tilbage til finansverdenen som direktør i Nykredit i 1994., hvor han fik til opgave at ekspandere inden for erhvervsområdet og kapre erhvervskunder. Han forlod jobbet i 2007 for at bruge tid i danske og udenlandske selskaber bestyrelser. Manden er hamrende velhavende, men næppe så rig som naboen i nr. 11.
I nr. 7 bor en tredje rigmand, direktør Frederik Heegaard, og selv om han har en flot udsigt fra sin terrasse, skal han ikke omtales nærmere her, da han bor i anden række. Det bør dog nævnes, at hans grund er 1.996 kvm. stor. Han købte ejendommnen i 1992 for 2,4 mio. kr. Frederik Heegaard er med i mange ting, men en con amore-investering er Nørrebro Bryghus, som han efterhånden har brugt 20-25 mio.kr. på.