Annonce:
Annonce:

Tænketank: Færre afdragsfrie lån kan stoppe boligboble

Kraka vil sætte ind over for afdragsfrihed og vil have ophævet fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Arkivfoto: Anthon Unger
Arkivfoto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Dine penge

Boligboblen op til finanskrisen var blandt andet forårsaget af de mange afdragsfrie lån og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.

For at undgå en ny boble i fremtiden, skal de danske boligejere fremover kun kunne finansiere en mindre del af deres boliglån med afdragsfrihed og variabel rente. Det skal sikre et mere stabilt boligmarked og deraf mindre udsving i økonomien.

Sådan lyder en af anbefalingerne omkring boligmarkedet fra Tænketanken Kraka, der torsdag har offentliggjort rapporten 'Finanskrisen i Danmark - kan det ske igen'.

Kraka foreslår konkret, at boligejerne fremover kun skal kunne få afdragsfrihed, hvis man har et lån med fast rente. Som alternativ foreslår økonomerne bag rapporten, at maksimalt 35 procent af boliglånet må være med afdragsfrihed og variabel rente.

Annonce:

Det er blandt andet de stigende boligpriser i særligt Aarhus og København, som bør give anledning til bekymring.

Vis vækstdæmpende effekt

Kraka foreslår også, at man ophæver fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, der siden 2001 har været fastfrosset i kroner og øre.

Problemet er, ifølge økonomerne, at fastfrysningen betyder, at skatten ikke lægger den fornødne dæmper på, hvis økonomien er ved at overophede.

- Forslagene vil på kort sigt have en vis vækstdæmpende effekt, men vores anbefalinger skal ses i et længere perspektiv. De skal sikre en mere stabil økonomi, siger Peter Birch Sørensen, tidligere overvismand og en af økonomerne bag rapporten.

Han slår dog fast, at eventuelle ændringer på boligmarkedet vil skulle indfases over tid, men at det ville være fornuftigt at agere nu på grund af de nuværende rekordlave renter.

Annonce:

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) modtog torsdag rapporten fra Kraka, men ville ikke sige, om regeringen har tænkt sig at tage anbefalingerne til sig.

- Vi har i forvejen sat gang i en række tiltag, som bygger på anbefalinger fra kloge folk, så jeg glæder mig til at læse rapporten, siger han.

Han varslede i september, at afdragsfrie lån skal begrænses ved, at realkreditforeningerne, maksimalt må have 55 procent afdragsfrie lån af deres samlede udlån. Det er dog en markant mindre indgriben end Krakas forslag.

Tænketanken Kraka

Den danske økonomi er stadig lige så sårbar over for en ny finanskrisen, som før finanskrisen rullede ind over landet.

Sådan lyder en af konklusionerne fra Tænketanken Kraka, der torsdag har offentliggjort rapporten "Den danske finanskrise - kan det ske igen".

Tænketanken kommer derfor med en række anbefalinger, der skal sikre, at fremtidige kriser ikke kommer til at ramme lige så hårdt som den nuværende. Læs en række af dem her.

* Kraka vurderer, at de danske banker ikke er blevet mere polstret end før finanskrisen trods en række tiltag. Derfor skal kravene til bankernes kapitalkrav være højere og være tættere på den overligger, som EU har fastsat.

* Kraka mener, at de store banker har kunnet få en implicit statsgaranti fra den danske stat, hvilket er et problem, da det kan føre til overdreven risikovillighed fra bankernes side. Kreditorer og aktionærer skal kunne forvente markante tab, hvis en bank er nødlidende.

* På boligmarkedet mener Kraka, at de mange afdragsfrie lån og lån med variabel rente er en trussel for økonomien. Kraka anbefaler derfor en markant begrænsning.

* Kraka vil derudover ophæve fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, da det kan være med til at dæmpe udsvingene i økonomien.

* Danmark er ikke gået ind i EU's bankunion, men det vil være en god idé ifølge Kraka, da Danmark vil kunne nyde godt af den fælles forsikringsordning. Kraka anbefaler Danmark at gå med nu, så vi kan påvirke de endelige regler mest muligt.

Kilde: Kraka: "Den danske finanskrise - kan det ske igen".

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: