Derfor er julen en fest for tyveknægten

Der sker indbrud hver dag året rundt, men hvornår på året, hvilke dage, og hvilke tidspunkter på døgnet, er der flest indbrud? Få svar her

Julen er uden sammenligning den tid på året, hvor der sker flest indbrud. (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)
Julen er uden sammenligning den tid på året, hvor der sker flest indbrud. (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)

Der er for mange mennesker adskillige gode grunde til at glæde sig over julen: mere fritid og hyggelige timer sammen med venner og familie.

Men også tyveknægtene glæder sig, skriver Bolius.dk.

Julen er nemlig en 'højtid' for dem, ifølge tal fra blandt andet Det Kriminalpræventive Råd og Forsikringogpension.dk.

SE FILMEN: Sådan sikrer du din bolig

Se herunder en opgørelse over, hvornår netop tyveknægtene huserer og hygger sig mest hjemme hos dig:

Hvilket tidspunkt på året er der flest indbrud?
Julens helligdage - julen er uden sammenligning den tid på året, hvor der sker flest indbrud.

Juleaften - det er tyvenes travleste dag. Antallet af indbrud er firdoblet juleaftensdag i forhold til en almindelig dag.

LÆS OGSÅ: Indbruds- og tyverisikring

Sommerferieperioden - her sker der næstflest indbrud.

I maj sker der færrest indbrud, fordi mange opholder sig mere ude, og det forstyrrer tyvene.

Hvilken dag er det flest indbrud?
Fredag - det er indbrudstyvenes mest aktive dag, men lørdag er også travl.

D. 10. til d. 27. i måneden - det er de dage på måneden, der sker flest indbrud.

Hvilket tidspunkt på dagen er der flest indbrud?
Fra kl. 8-16. Her sker over halvdelen af alle indbrud, mens husets beboere er på arbejde.

Fra kl. 16-23. Her sker over en tredjedel af alle indbrud, mens beboerne har travlt med at handle, dyrke fritidsinteresser eller besøge familie og venner.

SE TEMA: Indbrud i huset

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer