Livsfarlig stråling: For meget radon i hvert femte hus

Den radioaktive gas radon medvirker til 300 dødsfald om året i Danmark - kampagne skal få flere til at teste deres hjem for radon

En radonmåler fylder ikke meget, men det er vigtigt, at den placeres korrekt. (Foto: Torben Klint)
En radonmåler fylder ikke meget, men det er vigtigt, at den placeres korrekt. (Foto: Torben Klint)

Radon kan hverken ses, lugtes, føles eller smages og er, ifølge Sundhedsstyrelsen, medvirkende årsag til ca. 300 dødsfald om i Danmark. Til sammenligning mistede 193 livet i trafikken i 2013.

Og ifølge en landsdækkende undersøgelse fra Statens Institut for Strålehygiejne og Forskningscenter Risø i perioden 1995-2000 skønnes det, at forhøjede radonniveauer er et reelt problem i op mod hvert femte enfamiliehus i Danmark.

Derfor har Realdania og Bolius kickstartet en kampagne, der i første omgang skal få bornholmerne til at teste deres hjem for radon. Bornholm er nemlig et af de steder i landet, hvor der er den største koncentration af radon i undergrunden.

Reklamebannere på busser og spots på tv skal  gøre bornholmerne opmærksomme på sundhedsfaren ved den radioaktive gas radon.

SE FILMEN: Kræft fik Susanne til at radonsikre

Hvad er radon - og hvor farligt er for vores sundhed?

Radon er en radioaktiv gas, der trænger op fra undergrunden og ind i boliger.

Radon findes overalt.

I fyringssæsonen er problemet med radon størst, fordi vi lufter mindre ud, og fordi de store forskelle mellem ude- og indetemperaturen gør, at der skabes undertryk inden døre, hvorved huset kommer til at fungere som en støvsuger, der suger radongasserne op.

Koncentrationen af radon i undergrunden er størst i det østlige Danmark.

Radon er medvirkende årsag til 300 lungekræftdødsfald årligt og under mistanke for at være årsag til 3-4 tilfælde af børneleukæmi om året.

En radonmåling koster typisk 500-1.000 kr. alt efter, hvor mange rum der skal måles i.

- Fordi radon udgør en så reel sundhedsfare, vil vi gerne vil være med til at formidle om og finde løsninger på problemet, da vores mission i Bolius er at øge boligejernes livskvalitet.

- Med denne kampagne håber vi på at fange boligejernes opmærksomhed, så de får testet deres hjem for radon, siger Ulrik Heilmann, adm. direktør i Bolius. Det koster mellem

500-1.000 kr. at få sit hus testet for radon, prisen afhænger af, hvor mange rum der skal måles i.

Han forklarer, at erfaringerne fra Bornholm senere skal bruges i Bolius og Realdanias fremtidige arbejde med at få husejere i resten af landet til at nedbringe radonniveauet i deres hjem.

LÆS OGSÅ: Sundhedsfaren ved radon

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.