Dyrevenner angrebet på Facebook

Boligsiders uægte profiler bruges nu til at angribe kritikere af deres nye dyreportal

Se her hvordan internaterne har oplevet at få deres annoncer stjålet af dyreportal.dk.

TIP OS: Kender du mere til sagen, hører vi gerne fra dig. Fortæl din historie i en mail til tech@eb.dk

Som på de udskældte boligportaler boligdk.dk og findroomie.dk er de tre nordjyske forretningsfolk bag, hvad de kalder 'Danmarks største' dyreportal.dk, særdeles aktive på Facebook med deres nye kæledyrsforretning.

Her bruges også flere uægte profiler, som Ekstra Bladet tidligere har afsløret spreder falske opslag i boligportalernes Facebook-grupper. Det sker for at narre nye kunder til at købe et abonnement.

’Olivia Eva Bendtsen’ er en genbrugt og uægte Facebook-profil, som også er aktiv på boligsiderne, som de nordjyske forretningsfolk driver. Skærmdump
’Olivia Eva Bendtsen’ er en genbrugt og uægte Facebook-profil, som også er aktiv på boligsiderne, som de nordjyske forretningsfolk driver. Skærmdump
 

Mystiske profiler
Men profilerne bruges samtidig til at angribe kritikere med. Det har internatejere, der forsøgte at advare mod dyreportal.dk, oplevet.

’Seriøst få jer nu et liv og lad professionelle vurdere hvad de må og ikke må,’ skriver blandt andet profilen ’Olivia Eva Bendtsen’ i en kommentar til en kritik, som Gritt Hanghøj fra nordjyllandshittekilling.dk lagde på Facebook.

– Der dukkede mystiske profiler op på mit opslag for at forsvare dyreportal.dk, fortæller Gritt i dag.

Her er ’Olivia’ i gang med at reklamere for boligdk.dk, som bagmændene til dyreportal.dk også driver. Skærmdump
Her er ’Olivia’ i gang med at reklamere for boligdk.dk, som bagmændene til dyreportal.dk også driver. Skærmdump
 

Nu er 'hun' slettet
Selvsamme ’Olivia’, der som andre uægte profiler alene har et billede og et navn på Facebook, blev så sent som i marts i år ligeledes brugt til på Facebook at lokke med en attraktiv lejlighed, som man skulle betale for at få adgang til på boligdk.dk.

Profilen er blevet slettet, efter Ekstra Bladet gik ind i sagen.

Philip Høygård Ørbæk, Kevin Bøje Reese og Christian Kjær Mathisen har trods gentagne opfordringer ikke ønsket at kommentere kritikken.

Sagen kort

Ekstra Bladet afslørede forleden, hvordan boligsiderne boligdk.dk og findroomie.dk kopierer i tusindvis af udlejningsboliger fra andre hjemmesider og tager penge for de ellers gratis annoncer.

De tre ejere af boligportalerne har samtidig talrige Facebook-grupper, hvor uægte profiler lokker med falske boliger. Det sker for at få nye kunder til at betale for adgang til annoncerne.

Flere af de uægte profiler har iværksætterne brugt som ordstyrere og administratorer i deres Facebook-grupper.

På Trustpilot advares brugerne i dag mod at stole på det, der står om boligsiderne og nu også dyreportal.dk.

Se her hvordan du afslører kopi-annoncerne, som boligportalerne vil sælge dig.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Truet med advokat

Der skulle trusler om et sagsanlæg til, før dyreportal.dk slettede de op mod 50 annoncer, firmaet har stjålet fra foreningen Dyreværnets to internater i Hillerød og Kolding.

- Vi gav dem en deadline og bad dem om at fjerne indholdet, hvis det ikke skulle blive til en sag.

- Det har de lyttet til, fortæller Dorte Harboe Hald, der er foreningens marketingschef.

Ikke i orden
Også Kattens Værn måtte have fat i firmaet for at få den ulovlige kopiering af op mod 20 annoncer stoppet.

- Vi bad dem om at fjerne annoncerne. De undskyldte og opfyldte ønsket, siger direktør Lone Nielsen.

- Ideen om at samle dyr på en side er måske meget god. Men vi er aldrig blevet spurgt om det. De skal jo heller ikke tjene penge på vores gratis annoncer.

Samme holdning har Dorte Harboe Hald fra Dyreværnet.

- Vi synes ikke, at der skal tjenes penge på velgørende formål.