Kritik: Politiet giver netsvindlere frit spil i Danmark

Danske netbutikker er ramt af en flodbølge af svindel - men der er ingen hjælp at hente hos politiet, mener butikkerne

Her jagter Morten Spiegelhauer fra Operation X de snu netsvindlere. Det samme arbejde skal man ikke forvente, at politiet gør, mener ejerne af en række danske netbutikker. (Foto: TV 2 / Monday Media)
Her jagter Morten Spiegelhauer fra Operation X de snu netsvindlere. Det samme arbejde skal man ikke forvente, at politiet gør, mener ejerne af en række danske netbutikker. (Foto: TV 2 / Monday Media)

HJÆLP OS: Kan du heller ikke få politiets hjælp? Tip os din historie i en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

- Vi har vel i gennemsnit to-tre svindlere om dagen. Men vi anmelder det ikke til politiet længere, fordi vi spilder både vores og deres tid.

Så bastant er udmeldingen fra Thomas Dybdahl, der driver netbutikken Cykling Freak. Og som Operation X i aften afslører, er cykelbutikken langt fra den eneste, der lider under en bølge af udspekuleret netsvindel.

Konsekvensen er, at butikkerne mister penge, hver gang de bliver svindlet med et falsk eller stjålet kreditkort. Og der skal bruges mange kræfter på at bekæmpe svindlerne.

- Vi bruger rigtig meget energi på at tjekke vores ordrer. Måske 10 minutter pr. gang, fortæller cykeldirektør Thomas Dybdahl til Ekstra Bladet.

It-svindlere fløj på lavpris for aarhusianers penge

Samme oplevelse har Christian Harboe fra den danske skibutik Blacksnow:

- I løbet af en periode på tre uger har vi tabt 35.000 kroner. Og det har rimelig stor betydning, fordi vi er en mindre virksomhed, der heller ikke udbetaler løn til os selv.

- Politiets indsats har derimod været meget begrænset. Vi har ellers alle data på svindlerne, så det er sindssygt, at betjentene ikke kan tage ud til de her adresser, mener han.

Nemt for svindlerne
I aftenens udsendelse jagter Morten Spiegelhauer flere af de svindlere, som netbutikkerne netop nu er plaget af. Og det lykkedes at opspore bagmændene.

Men den samme form for initiativ mærker netbutikkerne ikke meget til fra politiets side:

- For fire måneder siden solgte vi en dyr cykel på nettet. Og vi fandt ud af, at køberen var en svindler og ringede derfor til politiet, forklarer Thomas Dybdahl fra Cykling Freak til Ekstra Bladet.

- Jeg fortalte dem, at vi havde en onlineordre, der var købt af en svindler. Og kunden bare venter på at modtage pakken.

Internationale tyve hærger danske webshops

- Men politiet havde ikke mandskab til at sende en patruljevogn ud i en halv time og nappe svindleren, siger Thomas Dybdahl . Og han ærgrer sig over den manglende indsats:

- Jeg havde ellers leveret det hele: navn, adresse og hvornår pakken kommer frem. Men det havde politiet ikke ressourcer til. Og så kommer man jo aldrig den kriminalitet til livs, når folk kan sidde og tjene så mange penge på det uden konsekvenser.

Politiet er gammeldags
Også Christian Harboe fra skibutikken Blacksnow er forundret over, hvor lidt politiet gør ved problemet:

- Når man bliver snydt, overvejer man jo, om man selv skal tage ud på adressen. Men det kan vi selvfølgelig ikke. Problemet er så, at vi bare ved ikke, hvem vi skal gå til i de her sager, siger Christian Harboe til Ekstra Bladet.

Shop sikkert på nettet

- Vi ringer til politiet, og så beder de os skrive en skriftlig anmeldelse. Men det bliver håndteret utroligt uprofessionelt.

- Man kan nærmest ikke sende en mail til politiet med en PDF vedhæftet. De skal have det på en fax. Hele deres setup er så gammeldags, mener Christian Harboe.

Operation X sendes i aften klokken 20 på TV 2.

HJÆLP OS: Kan du heller ikke få politiets hjælp? Tip os din historie i en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.