Annonce:
Annonce:

Nye boligejere skal betale sælgers skat

Har du købt bolig inden for de seneste to år, risikerer du at få en regning for tidligere ejers tid i huset

Thomas Ljungqvist fik en grundskylds-regning for et år, hvor han slet ikke havde boet i huset. Foto: Linda Johansen
Thomas Ljungqvist fik en grundskylds-regning for et år, hvor han slet ikke havde boet i huset. Foto: Linda Johansen
Annonce:
Følg Dine penge

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Er du blandt de knap 200.000 danskere, der købte bolig i 2021 eller 2022, kan du komme til at betale skat for din boligs tidligere ejer.

Når de nye ejendomsvurderinger offentliggøres, bliver der nemlig opkrævet skat bagud for årene 2021-2023.

- Det er sådan, at vi i 2021, 2022 og 2023 skal beskattes af den nye 2020-vurdering, men da 2020-vurderingerne endnu ikke er sendt ud, benytter SKAT de gamle vurderinger fra 2011 til en foreløbig beregning af skatten.

- Da de nye vurderinger forventes at være højere end de gamle, har mange boligejere altså betalt for lidt i 2021-2023, og de kan derfor forvente en efteropkrævning eller restskat, når de nye vurderinger er klar, siger Lise Bergmann Nytoft, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea.

Annonce:

Betal for din forgænger
Som ny boligejer tror du måske, at du slipper for den kedelige ekstra-regning. Men det gør du langt fra. For har du købt bolig i 2021 eller senere, får du lov at betale eventuel restskat fra tidligere ejers tid i boligen.

'Evt. efteropkrævning (og evt. tilbagebetalinger) af grundskyld vedr. 2021-2023 går til den nuværende ejer - også selv om ejendommen har været handlet i 2021-2023', oplyser Skatteministeriet i en mail til Ekstra Bladet.

Ifølge Skatteministeriet er det op til de handlende selv at aftale, hvem der skal betale hvad. Så har du handlet bolig efter 2020 uden at kende til de kommende opkrævninger, kan du meget vel hænge på hele regningen.

LA: Ikke den aftale vi indgik
Skatteordfører for Liberal Alliance Steffen Frølund giver ikke meget for den ordning, og han mener ikke, at det var den aftale, partiet stemte for, da de var med til at vedtage det nye boligskatteforlig.

 

Annonce:

- Idéen med at bruge milliarder på at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem var, at boligejere skulle opleve, at deres boligskat blev betalt på et rimeligt og gennemskueligt grundlag. Når man nu vil udsende boligvurderinger for 2020 i 2024 og begynde at efterregulere boligejere, som måske ikke gang boede i den pågældende bolig i perioden, så opnår man desværre det modsatte, siger han til Ekstra Bladet.

- Jeg har for flere uger siden bedt Skatteministeriet om at redegøre for, hvordan efterreguleringerne hænger sammen med de politiske aftaler, men jeg har fortsat ikke modtaget et svar.

Tavshed fra S
Ekstra Bladet har gennem flere dage været i kontakt med skatteordfører for Socialdemokratiet Anders Kronborg.

Det er dog ikke lykkedes at få en kommentar til boligskatteforliget eller det faktum, at nye boligejere risikerer at skulle betale sælgers gæld.

Heller ikke skatteminister Jeppe Bruus har det været muligt at få en kommentar fra.

Boligejer: Gal og skuffet

Thomas Ljungqvist satte i slutningen af 2021 sin underskrift på købskontrakten på sit nye hus i Rødovre. Med den skrev han også under på, at hvis det senere viste sig, at der var betalt for meget i grundskyld, skulle han videregive den udbetalte sum til tidligere ejer.

- Jeg spurgte dengang min advokat, hvad der ville ske, hvis det viste sig, at der var betalt for lidt. Jeg fik at vide, at I så fald ville pengene ikke blive opkrævet, så det var ikke aktuelt at få skrevet i kontrakten.

Stor var overraskelsen derfor, da han i maj 2022 modtog et girokort fra Rødovre Kommune i sin eboks. På det blev han nemlig opkrævet en del af grundskylden for 2021, fordi der var betalt for lidt udregnet efter de nye ejendomsvurderinger. Og det selvom han først fik nøglen til huset i februar 2022.

- Jeg troede først, at der var sket en fejl. Men efter mange snakke og skriverier med både kommunen og ejendomsmægleren, måtte jeg indse, at jeg havde fået regningen for hele 2021, hvor jeg slet ikke havde haft noget med huset at gøre.

Thomas Ljungqvist tog kontakt til sælger, som indvilgede i at betale den resterende grundskyld.

- Der var tale om 1342 kroner, så det er jo ikke et stort beløb. Men det er stadig ikke fair, at jeg skal betale for noget, som jeg intet har haft med at gøre, siger han.

- Jeg var godt og grundigt gal og skuffet. Det er ikke dét, jeg forventer af et retssamfund, som vi påstår, vi har. Specielt når det er en regning fra det offentlige, som af alle burde være dem, der har nemmest ved at kunne finde sælger og dennes nye adresse, og også for den sags skyld nemmest kunne inddrive beløbet.

Foto: Linda Johansen

1,1 million boligejere kan vente skattesmæk

Det skal du gøre: Rente-smæk til boligejere

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Annonce:
Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
LIGE NU
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: