Det er så let at lade sig friste af en færdigret eller lave en bolognese på 20 minutter, men drop det, og lad fisken være din frelse. Stegt fisk er hurtigt, og med hjælp af lidt bagepapir kommer fisken aldrig til at hænge fast på panden.
I mine øjne kan stegt fisk konkurrere med ethvert stykke kød. Til gengæld er det hurtigere at tilberede og skal sjældent laves, før tilbehøret er klart.