Få styr på skridtet

Fitness-teknologi: Med et fitnessur har du uendelige muligheder for at registrere hvert et skridt, hop, cykel- og løbetur – og alt midt imellem

Med et fitnessur kan du holde styr på din træning - og samtidig kan du måske endda få ekstra motivation til at være endnu mere aktiv. (Foto: Colourbox)
Med et fitnessur kan du holde styr på din træning - og samtidig kan du måske endda få ekstra motivation til at være endnu mere aktiv. (Foto: Colourbox)
Følg Teknologi

Apple Watch, Fitbit, Nike FuelBand, Garmin Vivofit, Samsung Gear, Jawbone UP, BodyMedia, Misfit og Pebble Smartwatch er blot nogle få af de elektroniske såkaldte ’wearables’ på markedet, som for nogles vedkommende er en ekstra skærm til din smartphone, mens de for andres vedkommende kan hjælpe dig godt i gang med en aktiv livsstil.

Og flere medier, blandt andet det amerikanske erhvervsmagasin Forbes, melder nu, at også Microsoft skulle være på vej med et til samlingen. Det er dog endnu sparsomt med detaljer om elektronikgigantens kommende lancering. 

God motivationsfaktor
Du behøver dog ikke at være idrætsudøver på højt niveau for at få glæde af fitness-teknologien, for nogle gange er det også nok at begynde i det små.

– For mange mennesker er det at have et mål at træne efter en rigtig god ting, og fitnessure kan være med til at give motivationen et ekstra boost, fordi du kan følge med i, om det hele går som planlagt. 

Læs også: Her er nyhederne i iOS 8.1

– Og så er det egentlig ligegyldigt, om træningen består i at tælle skridt eller at være så tæt på sin max-puls som overhovedet muligt, forklarer Per Nielsen, der er personlig træner med speciale i kost, vægttab og træning.

Nogle ure kan sågar fortælle dig, om du er langt fra dit mål, eller om du har gjort et godt stykke arbejde.

– Det gør for nogle, at det bliver en konkurrence i sig selv – og med dig selv, og det kan måske endda motivere til at få mere aktivitet ind i hverdagen, siger han.

10.000 skridt om dagen
Forskningsstudier har nemlig vist, at personer, der har fået udleveret en skridttæller, ændrer adfærd i forhold til, hvor meget de bevæger sig hver dag.

Per Nielsen er selv glad for Garmins ure, og han anbefaler da også bl.a. Garmin Vivofit til sine klienter. Uret kan nemlig måle alt fra skridt, kalorier, søvn og træning – og det er et brugbart værktøj, når han skal hjælpe danskere til at tabe sig og komme i bedre form.

Læs også: Telia og Telenor er klar med 3G-dækning i metroen

Sundhedsmyndighederne anbefaler, at voksne går minimum 10.000 skridt dagligt for at holde lægen fra døren.

En ganske almindelig skridttæller koster fra 50 kr., mens et mere avanceret fitnessur med bl.a. pulsmåler fås fra 350 kr.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.