Blodigt spil er årets bedste

Sex og vold har fået GTA V bandlyst i visse butikker - men anmelderne elsker det højere end noget andet

GTA V's blodige realisme på de nye konsoller var for meget for austalske forbrugere.
GTA V's blodige realisme på de nye konsoller var for meget for austalske forbrugere.

Man skal ikke lede længe efter vold i store mængder i Grand Theft Auto-serien. Den seneste tilføjelse af ”first-person-view” til GTA V har skabt debat om spillets blodige vold og sex. Men den har også skabt en begejstring for spillet, som er større end for noget andet spil, der er kommet på markedet i 2014.

Selvom GTA V først kommer til pc-platformen i januar, er det enorme popularitet på konsollerne  helt ubestridelig.

Humin appen hjælper med at genkende folk du ikke har set i lang tid (FOTO: Business Insider) Elektronik Glemmer du også navne? Her er app'en til dig

På Metacritic, der indsamler og sorterer anmeldelser af film og spil, ligger GTA V urørligt på toppen som det bedst anmeldte spil i 2014. På PS4-platformen får det en skyhøj score på 97. Nummer to på listen, Dragon Age Inquisition, kommer langt bagefter med en score på 89.

Udover begejstring blandt anmeldere og gamere, skabte det også fuore, da GTA V med first-person-view udkom for tre uger siden i en ny version til Playstation 4 og Xbox One. Disse nye maskiners forhøjede realisme gjorde øjensynligt voldsscenerne endnu mere markante.

Spillere bliver direkte opmuntret til at udsætte unge kvinder for blodig vold, mente i det mindste australske forbrugere, der med en underskriftindsamling fik to af landets store varehus-kæder, Kmart og Target, til helt at fjerne GTA V fra deres hylder.

Bag underskriftindsamlingerne, som fik opbakning fra 40.000 australierne, var tre tidligere ofre for voldelige sexovergreb.

Brad Pitt kan se frem til et øget antal telefonopkald (Foto: Eva Rinaldi/Flickr) Elektronik Sony-hackere vil give dig Brad Pitts telefonnummer

Firmaet bag Grand Theft Auto, Take-Two, er overrasket over kritikken – og fortørnet over den australske boycot.

- En ting er, at man ikke har lyst til at købe noget bestemt indhold, hvilket er forståeligt. Men hvis du ikke kan lide det, så lad være med at købe det, siger Take Two's top-boss Karl Slatoff ifølge nyhedssiden Gamespot

De senest offentliggjorte salgstal for Grand Theft Auto V er fra før lanceringen på de nye konsoller. Det lyder på 38 millioner solgte spil. Det tal må formodes at være en god del højere, hvis gamere med en Playstation4 eller en Xbox One lytter til spilmagasinernes anmeldere.

Grand Theft Auto V udkommer til pc-platformen 27. januar.

0 kommentarer
Vis kommentarer