Der er mange penge i din gamle telefon

Du kan få adskillige tusinde kroner for dine gamle telefoner, men også smadrede mobiler er penge værd

Foxway anslår, at der ligger over 12 millioner telefoner rundt landet, som ikke bliver brugt (Foto: Gabriel Freytez)
Foxway anslår, at der ligger over 12 millioner telefoner rundt landet, som ikke bliver brugt (Foto: Gabriel Freytez)

Syv ud af 10 danskere har gamle smartphones, tablets og computere liggende som ikke bliver brugt, viser en ny undersøgelse fra YouGov. Kun omkring 30 procent svarer, at elektronikken i skufferne er i stykker.

Hvis du ikke orker bøvlet med brugtsalg, kan du lade de gamle gadgets indgå i handlen, når du køber en ny iPhone, iPad eller computer. Ganske som det er tilfældet for mange, når de køber en ny bil.

Funktionsdygtige og 'forholdsvis nye' enheder kan være flere tusinde kroner værd, men også ødelagte og ældgamle telefoner, kan du få penge for.

Flere tusinde kroner ligger og venter
- ’Vi opkøber revl og krat – og når vi gør det hele op, så får kunderne i gennemsnit 647 kroner for deres brugte telefon, men nogen får flere tusinde kroner,’ fortæller direktør i Humac-kæden Michael Bech til Ekstra Bladet.

Humac tager imod den gamle elektronik, når kunderne køber nyt. Siden 2019 er det blevet til over 22.000 enheder.

Foxway, der har speciale i genanvendelse af gamle telefoner, anslår, at danskerne har over 12 millioner gamle telefoner liggende, der kunne få nyt liv på den ene eller anden måde.

Dette svarer danskerne

  • 70 procent har gamle smartphones, tablets og computere liggende som de ikke bruger.
  • Fejl på elektronikken angives kun i 30 procent af svarende, som årsagen for, at enhederne ikke bliver brugt.
  • 24 procent har de seneste fem år solgt deres aflagte elektronik videre.

Kilde: YouGov undersøgelse udført for Humac i perioden 6.-9. september 2021 blandt 1.275 deltagere.

Vil hellere sælge flasker
Den afslappede holdning til elektronikskrald kalder direktøren fra Humac-kæden, Michael Bech, et udtryk for dovenskab hos danskerne.

– 'Vi trasker troligt ned til flaskeautomaten og udskriver en pant-bon på 20-50 kroner, men guldet ligger faktisk hjemme i skuffen,' lyder det fra Michael Bech.

Vækker gamle telefoner til live
Foxway er et af de firmaer, som opkøber gamle telefoner og puster nyt liv i dem.

To-tre gamle telefoner kan forvandles til en som fungerer. Restkomponenterne gemmes til reparation af andre telefoner, fortæller sourcingdirektør i Foxway, Mikkel Frid.

De renoverede telefoner sælges til mobilkøberne med ny garanti og til en nedsat pris.

En renoveret iPhone X vil kunne købes til omkring 2.500-3.000 kroner. I dag er iPhone X stadig en god telefon. Da den kom i 2017, var prisen mellem 9-og 10.000 kroner.



Brugte telefoner er fremtiden
Inden for en kortere årrække skal vi i højere grad lære at købe brugte telefoner – i stil med at vi også køber brugte biler.

Telia har et erklæret mål om, at 40 procent af alle solgte telefoner fra deres kæde i 2025 skal være renoverede telefoner.

Prisen er afgørende for, om vi vil overveje at købe en brugt renoveret smartphone. Miljøet er betydeligt mindre væsentligt, viser tal fra en undersøgelse som GreenMind har fået udført.

I Danmark er vi ikke first-movere, når det handler om at købte brugte telefoner.

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.